Amerikansk detailsalg overrasker

Detailsalget i USA voksede dobbelt så meget som ventet, skriver Bloomberg, og det presser renter op.
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det amerikanske detailsalg udviklede sig stærkere end forudset i september og steg med 0,7 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ”kun” ventede en stigning på 0,3 pct. i forhold til måneden før.

Detailsalget i august blev samtidig oprevideret til en vækst på 0,8 pct. mod tidligere opgjorte 0,6 pct.

Udviklingen presser den tiårige T-bond-rente op mod det højeste niveau i 16 år, da det øger sandsynligheden for, at den amerikanske forbundsbank, Fed, ikke er færdig med at hæve renten. 

Renten på den ti-årige T-bond er kørt op fra 4,76 pct. til 4,82 efter offentliggørelsen. Mandag sluttede den i underkanten af 4,71 pct.

”Aktiemarkedet har hidtil ignoreret rentestigningerne, men det bliver vanskeligt at blive ved med at gøre det med renter tæt på det højeste niveau i 16 år,” siger chefmarkedsstrateg i Miller Tabak og Co Matt Msaley til Bloomberg News.

Samtidig sendes aktiefutures ned - en halv time før åbningen af handelen ligger futures for de tre ledende aktieindekset med fald på 0,2-0,8 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også