Inflationen er på det laveste niveau siden februar 2021

Faldet i september skyldes især prisstigninger på energi og leje af sommerhuse.
Lavere inflation er med til at give forbrugerne mere økonomisk råderum. | Foto: Jens Dresling
Lavere inflation er med til at give forbrugerne mere økonomisk råderum. | Foto: Jens Dresling

Inflationen, der har været faldende siden oktober 2022, fortsætter sit fald fra det massive niveau på over 10 pct. 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede forbrugerindeks i september 2023 steg med 0,9 pct. i forhold til samme måned året før. I august var der en tilsvarende stigning på 2,4 pct.

Det er samtidig den laveste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 2021, hvor årsstigningen var på 0,6 pct. 

Ifølge Danmarks Statistik skyldes faldet i september især prisændringer på elektricitet, gas og leje af sommerhuse. Til gengæld trak såkaldte tjenester udviklingen op, og her var det særligt prisstigninger på restaurant- og cafébesøg, der trak udviklingen op.

At det hovedsageligt er lavere energipriser, der er årsagen til faldet i inflation, betyder ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, at man dog som forbruger kan forvente, at inflationen igen vil stige.

”Inflationen vil stige, når energipriserne i starten af næste år trækker lidt op i forbrugerpriserne igen. Når det er sagt, så er kursen på inflationen nedadgående. Vi er ovre det værste, og inflationen er generelt på vej ned,” siger han til Ritzau.

Kerneinflation

Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisindekset eksklusiv energi og ikke-forarbejdede fødevarer, havde en årsstigning på 3,7 pct. i september, hvilket er et fald fra 4,2 pct. måneden før.

Det er bl.a. prisændringer på leje af sommerhus og nye biler, der trækker kerneinflationen ned i forhold til august.

Faldet i kerneinflation skyldes ifølge Mette Hørdum Larsen, cheføkonom hos Lederne, at lønningerne er steget meget det seneste år.

”Den rigtig gode nyhed er dog, at lønningerne vil stige mere end priserne. Forbrugerne dermed får mulighed for at genvinde den købekraft, som blev kraftigt udhulet sidste år med den meget høje inflation,” skriver hun i en kommentar til tallene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også