Økonom: Faldende tysk erhvervstillid er tæt på coronaniveau – dårligt nyt for Danmark

Eksporten til Tyskland beskæftiger mere end 100.000 job i Danmark. 
"Det er ærgerlige tal, også set med danske briller, men vi kan omvendt ikke tillade os at være dybt overraskede," skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. | Foto: Arbejdernes Landsbank / Pr
"Det er ærgerlige tal, også set med danske briller, men vi kan omvendt ikke tillade os at være dybt overraskede," skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. | Foto: Arbejdernes Landsbank / Pr
AF MARKETWIRE

Det går kun den forkerte vej for erhvervstilliden i Tyskland, og det er dårligt nyt for danske eksportvirksomheder.

Erhvervstilliden i Europas største økonomi aftog for femte måned i træk, og selvom faldet i september var til den lille side, ændrer det ikke ved, at tilliden nu nærmer sig det lave niveau fra coronakrisen.

Sådan lyder det fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Målt på IFO-indekset aftog tilliden til 85,7 i september fra 85,8 måneden forinden. Samtidig faldt vurderingen af det nuværende forretningsklima til 88,7 fra 89,0 i august.

”De tyske virksomheder er udfordrede. Erhvervstilliden ligger svagt til historisk set og er tæt på det ringeste siden 2020, hvor coronakrisen brød hårdest ud. Det er ærgerlige tal, også set med danske briller, men vi kan omvendt ikke tillade os at være dybt overraskede,” skriver Jeppe Juul Borre.

De tyske virksomheder kæmper med høje renter og en svag efterspørgsel, og ifølge cheføkonomen tyder det nu på, at virksomhederne igen oplever et pres på omkostningerne.

Eksporten til Tyskland beskæftiger mere end 100.000 job i Danmark, og derfor har den sløje udvikling stor indflydelse på den danske økonomi.

”Den tyske økonomi kæmper i øjeblikket for at holde sig ud af recession. Over vinteren skrumpede økonomien to kvartaler i træk og var dermed i teknisk recession. I andet kvartal stod væksten så bomstille, men utrolig meget peger lige nu på, at økonomien igen er skrumpetur. Det er dårlige tal set med danske briller,” lyder det fra Jeppe Juul Borre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også