Danske myndigheder efterforsker mulige brud på sanktioner mod Rusland

Både Erhvervsstyrelsen og National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, undersøger i øjeblikket danske virksomheders mulige sanktionsbrud.
Brud på sanktionerne omkring handel med Rusland kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire år, skriver Berlingske. | Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix
Brud på sanktionerne omkring handel med Rusland kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire år, skriver Berlingske. | Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der tilføjes fortsat flere sager til myndighedernes undersøgelse af danske virksomheders potentielle brud på sanktionerne mod Rusland. Ifølge flere eksperter kan det dog blive vanskeligt for myndighederne at opklare sagerne, da Rusland har fundet metoder til at omgå Vestens sanktioner.

Det skriver Berlingske.

National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, efterforsker i øjeblikket 22 sager om potentielle overtrædelser af sanktionerne. Sagerne efterforskes som mulige brud på straffelovens paragraf 110c, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire år, fremgår det af en aktindsigt hos NSK.

”Det ville ikke overraske mig, hvis der er nogle danske virksomheder, der har overtrådt sanktionerne enten bevidst eller ubevidst. Det er svært at sige, hvad der kommer ud af sagerne. Men det er vigtigt, at vi har myndigheder, der kigger på det. For det er ikke givet, at sanktionerne bliver fulgt til dørs på den måde,” siger Kim B. Olsen, der forsker i sanktioner ved Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab, DGAP, ifølge avisen.

Erhvervsstyrelsen har også rettet søgelyset mod en række danske virksomheder for mulige brud på sanktionerne. I alt er 45 danske virksomheder blevet undersøgt af Erhvervsstyrelsen, hvoraf 23 af sagerne fortsat er åbne.

Der er endnu ikke nogen eksempler på, at danske virksomheder har brudt sanktionerne. Det har dog været fremme, at en række velkendte virksomheder er blevet undersøgt, blandt andet Rockwool, Danfoss og FLSmidth, der alle efterfølgende er blevet frikendt af Erhvervsstyrelsen.

Efter de mange sanktioner er blevet indført, forsøger Rusland at omgå Vestens sanktioner ved brugen af mellemliggende lande, især tidligere sovjetrepublikker, der hjælper Rusland med gennemstrømning af varer, der ellers er sanktionerede. Det kan gøre de danske myndigheders arbejde mere vanskeligt, skriver Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også