Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) ventes i år at vokse med 1,2 procent i modsætning til 0,6 procent, der var forventningen tilbage i maj.

Det viser Økonomisk Redegørelse, erfarer Børsen.

Redegørelsen fremlægges torsdag af økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i forbindelse med regeringens finanslovsforslag.

Ifølge Børsen ventes beskæftigelsen nu også at stige med 32.000 personer, hvor forventningen var 1000 personer i maj, da den seneste redegørelse blev offentliggjort.

Derudover opjusteres det økonomiske råderum med 4 mia. kr. Det erfarer TV 2.

Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor mange penge politikerne kan afsætte til nye initiativer - eller til at sænke skatterne. Det er med andre ord penge, der kan bruges, uden at der skal findes ny finansiering.

Tilbage i maj opjusterede Finansministeriet også råderummet. Her fandt et eftersyn af de offentlige finanser 16 mia. kr., så råderummet røg op på cirka 64 mia. kr. frem mod 2030.

De yderligere 4 mia. kr. i råderummet skal ifølge Jakob Ellemann-Jensen blandt andet bruges på skattelettelser. Det siger han onsdag til TV 2.

Regeringen kommer tre gange om året med sit bud på økonomiens udvikling i Økonomisk Redegørelse. Den udgives som udgangspunkt i maj, august og december.

Trods de positive opjusteringer er der dog usikkerhed, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen i forordet til den økonomiske redegørelse.

”Mange af vores nabolande oplever lige nu stilstand eller ligefrem tilbagegang. Dansk økonomi undgår heller ikke en periode med et lavere væksttempo,” skriver han ifølge Børsen.

I regeringens finanslovsforslag, som Ritzau har set, lyder det også, at ”Danmark har en stærk og solid økonomi”.

”Danmark er således kommet godt ud af de seneste turbulente år med pandemi, energi- og inflationskrise,” lyder det videre.

Derfor er ”manøvrerummet større end i de foregående to år”.

Det afspejles dog ikke i forhandlingsreserven, hvor regeringen vil afsætte 500 millioner kroner.

Ofte har forhandlingsreserven udgjort mindst halvanden milliard kroner.