Europæernes inflationsforventninger faldt yderligere i juni

Inflationen i eurozonen blev senest opgjort til 5,3 pct.
Arkivfoto. | Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Forbrugernes forventninger til inflationen i euroområdet faldt yderligere i juni.

På et års sigt ses inflationen ligge på 3,4 pct., mens forventningen på tre års sigt er et niveau på 2,3 pct.

Det viser den månedlige undersøgelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB, af husholdningernes inflationsforventninger.

I maj var forbrugernes forventning en inflation på 3,9 pct. på et års sigt og et niveau på 2,5 pct. på tre års sigt.

Inflationen i eurozonen blev senest opgjort til 5,3 pct., hvilket var i en foreløbig opgørelse for juli. 18. august kommer der reviderede tal for udviklingen i juli.

ECB har en målsætning om en inflation på omkring 2 pct. For at få presset inflationen tilbage mod målsætningen har centralbanken siden juli 2022 hævet sin ledende rente ni gange.

Det har bragt ECB’s indskudsrente op i 3,75 pct. fra 0,0 pct., før stramningerne startede for godt et år siden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også