Tupperware stiger eksplosivt – ses som ny meme-aktie

Aktien er steget mere end 700 pct. de seneste to uger, selvom selskabet har advaret om, at kassen er tom.
Foto: Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen
AF MARKETWIRE

Amerikanske Tupperware, der laver næsten alt til køkkenet i plastik, er de seneste uger gået amok kursmæssigt.

Aktien er steget mere end 700 pct. de seneste to uger, selvom selskabet har advaret om, at kassen er tom.

Tupperware mere eller mindre revolutionerede enhver husmoders drøm om et overskueligt køkken med plastikbeholdere fra 1946 og frem. Men efter et fantastisk comeback under coronapandemien, er selskabet kommet i så store økonomiske vanskeligheder og en gældsknibe på næsten 700 mio. dollar.

Tupperware stiger over 30 pct. tirsdag til 5,57 dollar efter et plus på 38,5 pct. mandag.

For et par uger siden kunne en aktie købes for 0,65 dollar.

Men der er dog langt til de glade coronadag. I sommeren 2021 kostede en aktie næsten 40 dollar.

Kurshoppet viser, at meme-stock-fænomenet ikke er dødt. Siden 21. juli er der blevet købt aktier i selskabet for 15 mio. dollar, hvor markedsværdien lå på 40 mio. dollars, viser data fra Vanda Securities ifølge Bloomberg News.

Siden da er værdien mere end femdoblet til 224 mio. dollar.

Aktiekoden for Tupperware har været blandt dem, der trendede på chatten Stocktwits.

Umiddelbart er der ikke kommet noget frem af nyt, der kan forsvare det store kursplus.

Senest - den 30. juni - indgik selskabet en dispensationsaftale med nogle af sine kreditorer, men selskabet forventer stadig at have utilstrækkelige likviditet til at betale st afdrag på renterne for juli.

Det har ikke været muligt for Bloomberg at få Tupperwares kommentar til sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også