Det ser sort ud for de kunder, der har penge i klemme i Lauritz.com-konkursen.

Det vurderer Martin Bruun-Houmølle, der er jurist hos Forbrugerrådet Tænk.

”I konkursloven er der en rangorden, som opstiller, i hvilken rækkefølge kreditorer får penge tilbage,” forklarer han.

”Som loven er udformet nu, finder man desværre forbrugerne langt nede.”

Derfor ser Forbrugerrådet Tænk gerne, at forbrugerne rykkes længere op for at sikre dem bedre vilkår i lignende sager i fremtiden.

Det ønske er ud fra den betragtning, at forbrugere i forvejen er dårligere stillet end eksempelvis erhvervsdrivende i sådan en situation.

”Uanset om man er forbruger eller erhvervsdrivende, synes man nok, at det er ærgerligt at ende langt nede på listen,” siger Martin Bruun-Houmølle.

”Forskellen er, at man har nogle andre vilkår som erhvervsdrivende, end man har som forbruger.”

”Erhvervsdrivende er først og fremmest meget bedre stillet end forbrugerne i forhold til at opdage, at der er noget galt med økonomien i en virksomhed. Det er utroligt svært som forbruger at gennemskue,” lyder det videre.

Solgt til Auktionshuset Hørsholm

Det er flere uger siden, at auktionshuset Lauritz.com gik konkurs.

Tirsdag har kuratorerne i sagen så kunnet meddele, at hovedparten af det er blevet solgt til ejerne af Auktionshuset Hørsholm.

I samme omgang er det også blevet meddelt, at det er for tidligt at sige, om sælgerne i sagen kan forvente at få penge tilbage for solgte produkter.

Først beskrev TV 2 frustrationerne hos mange sælgere, der ventede i måneder på at modtage penge for solgte varer.

Siden kunne mediet Finans berette om en samlet gæld på knap 150 millioner kroner hos Lauritz.com.

Ifølge Børsen har kreditorer anmeldt krav for mere end 100 millioner kroner mod Lauritz.com. Det skriver mediet tirsdag eftermiddag.

Martin Bruun-Houmølle har svært ved at give forbrugere et godt råd, der kan hjælpe dem med at undgå lignende situationer i fremtiden.

”Som sagt kan det være meget svært for en forbruger at gennemskue tilstanden i en virksomhed.”

”Men man skal i hvert fald gemme dokumentationen for ens aftaler. Når man senere skal dokumentere indlevering af en vare, er en mundtlig aftale nemlig svær at bevise.”