Danskerne hører til blandt de mest sparsommelige i Europa

Det er kun i Tjekkiet, at detailsalget er faldet mere end i Danmark, skriver Finans.
Danmark og Tjekkiet ligger helt i bund med de største fald. I den modsatte ende ligger Slovenien. | Foto: Jens Dresling
Danmark og Tjekkiet ligger helt i bund med de største fald. I den modsatte ende ligger Slovenien. | Foto: Jens Dresling

Gang på gang har tal og analyser påpeget, at danske forbrugere er særdeles tilbageholdende med at bruge penge, og ifølge tal fra statistikkontoret Eurostat ligger det danske detailsalg helt i bund sammenlignet med resten af EU, skriver Finans.

Med et fald i det danske detailsalg på 6,6 pct. de foregående 12 måneder er det kun Tjekkiet, der har registreret et større fald med 7,8 pct.

Ifølge Finans er en mulig forklaring, at de danske forbrugerpriser i en årrække har været de højeste i EU, og at den stigende inflation har løftet priserne endnu højere op og tilsyneladende krydset en smertegrænse for en stor del af forbrugerne.

I den modsatte ende ligger Slovenien, der har registreret en vækst i detailsalget på 11,6 pct., hvilket er markant mere end nummer to på listen, Malta, der har oplevet en stigning på 6,7 pct.

Gennemsnittet for de 27-EU-lande er et fald på 1,5 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også