Inflation udhulede danskernes lønstigning sidste år

Trods lønstigning blev danskernes købekraft mindsket sidste år. Det skyldes rekordhøj inflation.
"Et hårdt år for danskerne". Sådan betegner privatøkonom sidste år, da lønstigninger langtfra modsvarede inflation. (Arkivfoto). | Foto: Johansen Linda/Ritzau Scanpix
"Et hårdt år for danskerne". Sådan betegner privatøkonom sidste år, da lønstigninger langtfra modsvarede inflation. (Arkivfoto). | Foto: Johansen Linda/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Selv om danskerne igen fik mere i løn sidste år, blev det i høj grad ædt op af inflationen.

Tal fra Danmarks Statistik, som er offentliggjort tirsdag morgen, viser, at den gennemsnitlige A-indkomst endte på 322.300 kroner per person i 2022.

Det er ganske vist en stigning på 6880 kroner i forhold til 2021, hvis ikke man tager højde for prisændringer.

Men ser man på realindkomsten - altså hvor meget den enkelte reelt kan købe for sin løn - var det et fald.

Den gennemsnitlige A-indkomst mål i faste 2022-priser dalede således med 17.400 kroner i forhold til året før, oplyser Danmarks Statistik.

Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom for Danske Bank, mener, at der for mange blev slået et ”hul” i privatøkonomien sidste år.

”Dagens tal understreger, at 2022 var et mere end almindeligt hårdt år for danskerne, hvor den enkeltes indkomst blev udhulet i en grad, vi ikke har set i årtier,” siger hun i en skriftlig kommentar.

Inflationen endte sidste år på 7,7 procent i forhold til året før. Det var den højeste årsstigning siden 1982.

Aggerstrøm Hansen ser tendenser til en delvis genopretning af indkomsterne i 2023.

Men hun forventer først, at købekraften for lønmodtagere vil være tilbage på 2021-niveau i anden halvdel af 2024.

A-indkomsten omfatter hovedsageligt løn og offentlige og private pensioner, mens også dagpenge og kontanthjælp samt SU. A-indkomsten udgør cirka 90 procent af de samlede indkomster.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også