Inflationen i de lande, som har euroen som valuta, blev i marts opgjort til 6,9 procent.

Det bekræfter EU’s statistikkontor, Eurostat, onsdag formiddag.

Til sammenligning blev inflationen i eurozonen opgjort til 8,5 procent i februar.

Faldet skyldes blandt andet, at energipriserne fortsætter med at falde, viser opgørelsen.

Inflationen ligger dog fortsat på et højt niveau, og derfor skal den falde en del mere, inden Den Europæiske Centralbank (ECB) kan ånde lettet op.

Det mener Allan Sørensen, cheføkonom hos erhvervsorganisationen Dansk Industri.

”Der er fortsat langt ned til ECB’s ambition om prisstigninger på cirka to procent årligt,” siger han i en kommentar.

Inflationen har spredt sig

For den såkaldte kerneinflation går det den anden vej, og det er en tendens, som bekymrer økonomen.

Den var oppe på 5,7 procent i marts fra 5,6 procent måneden før.

Nogle økonomer kigger ofte på kerneinflationen, fordi det giver et indtryk af, hvor bredt inflationen har spredt sig i samfundet.

Her fraregnes prisudviklingen på energi- og ikkeforarbejdede fødevarer.

Når kerneinflationen stiger, vil forbrugere opleve, at flere af de varer, de køber, er steget i pris. På baggrund af udviklingen forventer cheføkonom Allan Sørensen, at der er flere rentestigninger på vej.

”Der kommer en ny rentestigning på det næste rentemøde i ECB,” siger Allan Sørensen.

Rentestigninger skal suge tempo ud af økonomien og hjælpe med at bringe inflationen ned på to procent igen.

”Ud over rentestigninger vil de lavere råvarepriser og fragtrater også hjælpe med at få inflationen ned igen,” siger Allan Sørensen videre.

For samtlige EU-lande var inflationen 8,3 procent i marts mod 9,9 procent i februar.

Det er fortsat de baltiske lande og Ungarn, som kæmper med voldsomme inflationsniveauer.

For Ungarn blev inflationen opgjort til at være 25,6 procent i marts.