Tusindvis af lønmodtagere har udsigt til pæne lønstigninger i både 2023 og 2024, men de skal til gengæld regne med, at det samtidig kan være med til at holde inflationen oppe.

Det fremgår af Nationalbankens halvårlige prognose for dansk økonomi.

”Inflationen i Danmark ventes at komme betydeligt ned i løbet af 2023, i takt med at det inflationspres, som er drevet af globale forhold, tager af,” skriver banken.

”Men det vil blive afløst af et inflationspres drevet af indenlandske forhold som følge af højere lønstigninger,” lyder det.

Inflationen forventes at ende på fire procent for hele 2023. Det er noget lavere, end den ellers har været i hele 2022.

I 2024 skønnes den at blive 3,6 procent. Det er et markant løft siden den seneste prognose i september sidste år. Her forventede man en inflation på 1,7 procent for næste år.

Det er særligt den såkaldte kerneinflation, der er inflation eksklusiv energi og uforarbejdede fødevarer, som kommer til at stige som følge af lønstigninger.

Den forventes at ende på 6,2 procent i år og 4,3 procent næste år.

Behov for stram økonomisk politik

Ifølge Nationalbanken er der behov for en stram økonomisk politik for at få inflationen ned.

”På nuværende tidspunkt står Danmark og euroområdet i store træk med de samme udfordringer i forhold til at få inflationen ned med udsigt til lønstigninger, som ikke er forenelige med stabil, lav inflation på længere sigt,” skriver Nationalbanken.

”Eventuelle nye finanspolitiske tiltag, der øger kapacitetspresset i økonomien, skal som minimum modsvares af tiltag, der dæmper presset tilsvarende andre steder,” lyder det.

Risikoen for, at inflationen bider sig fast i en såkaldt løn-pris-spiral, er ikke afværget endnu. Derfor kan det blive aktuelt med betydelig stramning af finanspolitikken, hvis risikoen stiger.

I en sådan spiral vil den højere løn øge virksomhedernes omkostninger, hvilket får dem til at hæve priserne, og de to vil fortsatte jagten af hinanden.