Dansk Erhverv: Sverige har kurs mod recession

Svensk inflation stiger igen i november, hvor den faldt i Danmark. Ifølge økonom fra Dansk Erhverv kan udviklingen ramme eksporten til Sverige, der er Danmarks tredjestørste eksportmarked.
Tore Stramer er cheføkonomi i Dansk Erhverv | Foto: PR/Dansk Erhverv
Tore Stramer er cheføkonomi i Dansk Erhverv | Foto: PR/Dansk Erhverv
AF RITZAU

Mens inflationen endelig faldt i Danmark i november, er situationen en anden hos vores svenske naboer. Her steg inflationen til det højeste niveau siden 1990’erne. Det viser nye tal fra Sveriges statistiske bureau (SCB).

Forbrugerpriserne var i november 11,5 procent højere end et år før. Den blev i oktober opgjort til 10,9 procent på årsbasis.

”Stigende elpriser bidrog til en øget inflationstakt i november,” lyder det fra Carl Mårtensson, der er prisstatistikker i SCB, i en pressemeddelelse.

Landets centralbank, Riksbanken, sigter efter en inflation på to procent, men priserne stiger altså aktuelt langt mere.

Det er dog ikke udelukkende et svensk problem, men et der hersker i store dele af verden.

Under corona skubbede en øget efterspørgsel, mens produktionen var lukket ned flere steder, priserne op. Højere energipriser efter Ruslands invasion af Ukraine har givet stigningerne fart.

I både Danmark og USA faldt inflationen dog i november.

Herhjemme var forbrugerpriserne 8,9 procent højere end for et år siden, efter de i oktober var de højeste siden 80’erne. På den anden side af Atlanten var inflationen i november 7,1 procent.

Fire rentestigninger i år

Den høje inflation har fået verdens centralbanker til at hæve renten i et forsøg på at tøjle prisstigningerne. Det skal dryppe ned, så borgere og virksomheder holder igen med pengene, hvilket mindsker efterspørgslen og dermed de stigende priser.

Den svenske centralbank, Riksbanken, har allerede sat renten op fire gange i år. Den vil dog blive sat yderligere op, vurderer Kim Blindbæk. Kurven er dog ved at knække, og de er tæt på at være færdige med at hæve renten:

”Riksbanken har som en af de få centralbanker ikke længere noget rentemøde i december, og derfor må vi væbne os med tålmodighed indtil februar,” lyder det.

Inflationen er ikke det eneste, der er på Riksbankens radar. Også boligpriserne, som er faldet cirka 12 procent siden foråret, skal der holdes vågent øje med, siger økonomen.

”Prisfaldene er kraftigere, og de er kommet hurtigere end under finanskrisen,” lyder det fra Kim Blindbæk.

Også Tore Stramer, cheføkonom i brancheorganisationen Dansk Erhverv, påpeger i en kommentar det massive fald i boligpriserne.

Han vurderer, at Sverige er på vej i en længerevarende recession, som også vil få betydning for den danske økonomi:

”Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked med en årlig eksport på over 125 milliarder kroner.”

”Det betyder, at omkring 71.000 danske job er knyttet til eksporten til Sverige,” skriver han i en kommentar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også