Tilbudsplatform oplever markant stigning i tilbudsaviser og søgninger

Minetilbud.dk har oplevet en stigning i omsætningen på 22 pct. i seneste kvartal som følge af flere tilbudsaviser og tilbud fra flere virksomheder. Samtidig stiger danskernes interesse markant.

Minetilbud.dk, som er en samling af tilbudsaviser fra hele detailhandlen, oplever en stigende interesse fra både virksomheder og forbrugere.

Tilbudsplatformen har således oplevet en stigning i omsætningen på 22 pct. i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten i årets første ni måneder lyder på 18 pct., som skyldes flere tilbudsaviser og produktvisninger fra både nye og eksisterende virksomheder på platformen.

Platformen bruges især af dagligvarekæderne, mens elektronikvirksomheden Samsung den nyeste virksomhed med tilbudsaviser på platformen

Samtidig med den stigende interesse fra virksomheder, er der også langt flere danskere, som bruger platformen til at finde frem til tilbud.

Ifølge FK Distribution, som ejer Minetilbud.dk, følger omkring 1,3 mio. danskere med på platformen, hvor der er tilbudsaviser fra blandt andet dagligvarekæder, boligbutikker, byggemarkeder og webshops.

”Vi ser, at interessen for Minetilbud er stigende blandt både forbrugere og kunder (virksomheder, red.), der oplever stigende inflation, høje energiudgifter, fødevareprisernes himmelflugt med mere. Et stort antal nye brugere benytter vores platform til at finde gode tilbud,” siger Lasse Ingemann Brodt, adm. direktør i FK Distribution, i en meddelelse.

Ifølge FK Distribution har 20 pct. flere downloadet appen i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af læsninger er steget med 36 pct. Samlet set er antallet af besøgende steget med cirka 40 pct. 

FK Distribution, der også lever fysiske tilbudsaviser, forventer, at Minetilbid også leverer tocifret vækst i årets sidste tre måneder.

Lidl udvider test-udfasning af tilbudsavis

Butikker slanker tilbudsaviser og ser mod digitale alternativer i lyset af prisstigninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også