Ejendomsudvikler køber 9000 kvm i Vestjylland og bygger butik

Pro Developments har købt en luns af byggegrund i udkanten af Struer, hvor de skal opføre en butik. Byggeriet skal efter planen færdig sensommer 2023, og udvikleren har allerede en lejer i tankerne.
Varehuset kommer til at ligge op ad indfaldsvejen til Struer. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Varehuset kommer til at ligge op ad indfaldsvejen til Struer. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Ejendomsudvikleren Pro Developments fra Randers har købt en byggegrund på 9000 kvm mellem Bredgade, Gimsinglundvej og Holstebrovej i udkanten af Struer. Det skriver Ugeavisen Struer.

Pro Development udvikler butikker til detailkæder som Aldi, Coop og Jysk, og ifølge projektudviklingschef Finn Kristoffersen har selskabet allerede ”en kommende lejer til en ny forretning på grunden i kikkerten” – uden dog at fortælle hvem.

”Da vi ikke skal vente på, at en lokalplan skal laves færdig, så regner vi med, at en ny forretning kan åbnes på grunden i sensommeren 2023,” udtaler projektudviklingschef i Pro Developments Finn Kristoffersen til avisen.

Der er i forvejen gang i byggeriet i området, hvor en 1500 kvm stor Rema 1000-butik også forventes klar i sommeren 2023.

Pro Developments hovedselskab havde i seneste regnskab et resultat før skat på 5 mio. kr.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch.)

Coop venter ”meget hårde” årsforhandlinger

Sallings nye discountkæde er billigst i pristjek

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også