Arving om Arnold Busck-konkurs: "På ingen måde sjovt"

Konkursen i boghandlerkæden Arnold Busck var et ekstra hårdt slag for daværende topchef og ejer, Helle Busck Fensvig, fordi det var et familiefirma, der var gået i arv, fortæller hun til Børsen.
Arnold Buscks flagskibsbutik i Købmagergade, som Helle Busck Fensvigs oldefar grundlagde, er i dag overtaget af mediekoncernen JP/Poltikens Hus. | Foto: Anthon Unger
Arnold Buscks flagskibsbutik i Købmagergade, som Helle Busck Fensvigs oldefar grundlagde, er i dag overtaget af mediekoncernen JP/Poltikens Hus. | Foto: Anthon Unger

Da boghandlerkæden Arnold Busck 27. april 2020 måtte indgive en konkursbegæring, efter pengekassen var løbet tør under coronanedlukningerne, var det et hårdt slag for den daværende adm. direktør og fjerde generation i boghandlerfamilien, Helle Busck Fensvig, fortæller hun i et interview til Børsen.

”Det er aldrig sjovt, når et firma stopper, og det er på ingen måde sjovt, når det er et familiefirma, som andre har startet. Og det er forfærdeligt, at det er mig, der stopper det,” siger hun til avisen.

Hun fortæller videre, at konkursen bl.a. blev udløst af, at banken fremrykkede datoen for, hvornår selskabets kassekredit udløb og ikke ville afvente statens coronakompensation til lønninger.

Arnold Busck-brandet er efterfølgende blevet overtaget af mediekoncernen JP/Politikens Hus, der også driver den historiske flagskibsbutik i Købmagergade i København, som Helle Busck Fensvigs oldefar, Arnold Busck, åbnede i 1896. Derudover overtog Bog & Idé-kæden flere af i alt 29 butikker i kæden.

Helle Busck Fensvig er i dag en del af ledelsen og ejerkredsen bag Børnenes Boghandel og engageret i bestyrelsen for bl.a. brancheforeningen Detailforum.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også