Danske forbrugerpriser er de højeste i EU

Danmark indtager en førsteplads på listen over, hvor det er dyrest for forbrugerne at leve, skriver Finans.
Ifølge tal for 2021 fra Eurostat ligger de gennemsnitlige forbrugerpriser i Danmark 40,3 pct. over det gennemsnitlige prisniveau i EU, og det er altså den højeste forskel blandt medlemslandene.
Der er dog ikke langt til nummer to på listen. Her ligger Irland med et indekstal på 40,1 pct.
Det tredjedyreste land er Luxembourg og først på fjerdepladsen følger et andet skandinavisk land, nemlig Sverige med et indekstal på 127,9.
Kigger man på varekategorier, topper Danmark også prisniveauet inden for tøj og sko samt hoteller og overnatning og kultur- og fritidsaktiviteter, mens Luxembourg som det eneste land overgår, når det gælder de gennemsnitlige forbrugerpriser på dagligvarer.
Opgørelsen fra Eurostat bydder på priser på mere end 2000 forskellige varer og serviceydelser i alt 36 europæiske lande.