DetailWatch

Modehuset Ted Baker stiger på muligt bud

Kapitalforvalter overvejer at købe modehuset, og det sender aktien i vejret.

Udsigten til et muligt ejerskifte sender Ted Baker-aktien i vejret frfedag. | Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix

Den britiske tøjkoncern Ted Baker har en forrygende fredag, hvor aktien sendes op med 16,5 pct. til 115,00 pence på nyheden om, at kapitalforvalteren Sycamore Parters overvejer at købe modehuset.

Ted Bakers aktiekurs er de seneste år faldet med næsten 90 pct., skriver Bloomberg News.

Topchef Rachel Osborne har arbejdet med at gå selskabet efter i sømmene og har forsøgt at få gælden ned, booste onlinesalget og give brandet en opfriskning.

I 2019 forlod stifter Ray Kelvin topposten, efter han blev beskyldt for upassende opførsel på arbejdspladsen som knus, hvilket han dog benægtede.

”Bestyrelsen har tillid til selskabets fortsatte uafhængighed, skriver Ted Baker i en meddelelse og tilføjer, at det vil vurdere ethvert tilbud ”i forhold til at skabe stærk aktionærværdi, som det mener at kunne levere som selvstændig selskab.”

Sycamore skal have tre storaktionærer med på købet, skriver Bloomberg News. Det er Toscafund Asset Management, som ejer 27 pct., Kelvin med omkring 12 pct. og Schroders med 8,8 pct. ifølge data fra Bloomberg.

Mere fra DetailWatch

Læs også

Relaterede