Detailsalg steg mindre end forventet i USA

Det skuffende detailsalg kan bruges som argument for en rentenedsættelse, skriver Bloomberg.
Amerikanske forbrugere brugte færre penge på indkøb i maj end forudset. | Foto: Jessica Rinaldi/Reuters/Ritzau Scanpix
Amerikanske forbrugere brugte færre penge på indkøb i maj end forudset. | Foto: Jessica Rinaldi/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Renterne falder og dollar svækkes, efter at skuffende nøgletal for det amerikanske detailsalg tirsdag eftermiddag har kastet en redningskrans til de dele af markedet, der håber på en amerikansk rentenedsættelse.

Det amerikanske detailsalg steg med 0,1 pct. på månedsbasis i maj, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede en stigning på 0,3 pct. i forhold til måneden før.

Netop stor købelyst og høj beskæftigelse hos de amerikanske forbruger er blevet set af økonomer som værende en af de udfordringer, centralbanken er bekymret for vil stå i vejen for bankens inflationsbekæmpelse. 

Derfor kan et skuffende detailsalg også bruges som argument for, at centralbanken måske alligevel snart vil finde plads til at sænke renten.

På obligationsmarkedet er den tiårige amerikanske rente efterfølgende faldet omkring 5 basispoint til 4,24 basispoint.

Samtidig er dollar svækket til 1,0732 dollar for en euro fra omkring 1,0715 dollar umiddelbart før nøgletallet.

Derimod er reaktionen i de amerikanske aktiefutures relativt behersket, men dog nedadrettet. Også det det danske C25-indeks er faldet en smule fra niveau 1964 til 1962,07. Det er stadig en stigning på 0,3 pct. fra mandag.

Ud over de skuffende tal for det amerikanske detailsalg i maj, blev tallet for april i øvrigt også nedrevideret til et fald på 0,2 pct. på månedsbasis fra en tidligere rapporteret uændret udvikling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også