Nationalbanken skruer markant op for væksten i Danmark

Ifølge Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen, er inflationen på rette kurs mod lavere og stabile prisstigninger.
”Renterne er med til i et tilstrækkeligt omfang at holde inflationen nede. Men vi er ikke hjemme endnu. Vi fører sent i anden halvleg - men vi har ikke vundet kampen, inden den er fløjtet af,” siger Christian Kettel Thomsen, der er direktør i Nationalbanken. | Foto: Jens Dresling
”Renterne er med til i et tilstrækkeligt omfang at holde inflationen nede. Men vi er ikke hjemme endnu. Vi fører sent i anden halvleg - men vi har ikke vundet kampen, inden den er fløjtet af,” siger Christian Kettel Thomsen, der er direktør i Nationalbanken. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Nationalbanken har skruet markant op for væksten herhjemme i år i forhold til tidligere forventninger, og det er der flere grunde til.

Det siger Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen, på et pressemøde onsdag.

”Inflationen er på rette kurs mod lavere og stabile prisstigninger. Men også den øvrige finanspolitik holder inflationen i skak,” siger nationalbankdirektøren.

”Renterne er med til i et tilstrækkeligt omfang at holde inflationen nede. Men vi er ikke hjemme endnu. Vi fører sent i anden halvleg - men vi har ikke vundet kampen, inden den er fløjtet af,” siger Christian Kettel Thomsen.

Blød landing i sigte

Der har været megen snak, om økonomierne ville få en hård eller blød landing oven på en høj inflation - og senest har Den Internationale Valutafond, IMF, vurderet, at en blød landing er det mest sandsynlige.

Dansk økonomi har de seneste år været præget af et ”nyt” fænomen: Produktion i udlandet. Nationalbanken venter en vækst i økonomien i år på 2,4 pct. - men uden udenlandsk produktion og genåbningen at Tyra-feltet ville dansk økonomi ”kun” vokse 0,8 pct.

”De seneste to år har økonomien herhjemme været præget af en todeling i den økonomiske vækst. På den ene side har der været stor fremgang i danske produktion i udlandet - medicinalindustrien fylder eksempelvis meget,” forklarer Christian Kettel Thomsen.

”Produktionen inden for Danmarks grænse er mere afmålt blandt andet på grund af en højere energiregning og lavere eksport til nogle af de store eksportmarkeder,” siger han.

Væksten i år på 2,4 pct. er opjusteret fra Nationalbankens seneste prognose fra september sidste år på en økonomisk vækst på 1,3 pct. i 2024. Eksempelvis giver genåbningen af Tyra-feltet 0,5 pct. på BNP.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også