Landet over oplever kommunerne problemer med stigende butiksdød, hvor tomme butikslokaler bliver noget, man oftere støder på, hvis man begiver sig ud på en gåtur rundt i bymidterne. 

I en rundspørge, som DetailWatch har foretaget blandt landets kommuner, svarer 39 pct., at problemet med butiksdød er blevet større de seneste år, mens 58 pct. svarer, at problemets størrelse er omtrent den samme.

Det er en stigning i forhold til 2022, hvor DetailWatch lavede en tilsvarende undersøgelse. Her svarede 32 pct., at problemet var blevet større de seneste år, mens 49 pct. svarede at det var omtrent uændret. Samtidig svarer færre, at problemet er blevet mindre.

Udviklingen har altså bidt sig fast, men den har også fået flere kommuner i arbejdstøjet. Og på Sydfyn ser det ud til, at de fire kommuner, der ligger i området har fundet en model, der kan afhjælpe problemet.

I 2018 lancerede kommunerne Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø projektet ”Styrket Erhverv i Gadeplan”, der målrettet gik efter at styrke de lokale butikkers muligheder for at imødegå de udfordringer, der ligger bag tallene. 

”Der er ingen tvivl om, at deltagelsen i projektet har gjort, at mange af dem har bibeholdt deres eksistens og udvidet deres forretning,” siger Niels Milling, der den gang sad i projektets styregruppe som repræsentant for Dansk Erhverv.

Fuldstændig uhørt

Ideen til Styrket Erhverv i Gadeplan opstod i 2017 og handlede blandt andet om, at man i de fire sydfynske kommuner ville undersøge, hvad man kunne gøre, for at de små, lokale butikker ikke blev udkonkurreret af den stigende e-handel.

Sydfyn var et område, der i EU-regi blev anset som et udkantsområde, og de blev derfor tilbudt midler fra EU, der var målrettet blandt andet at skulle fremme turisme.

”Vi havde prøvet det en masse gange før uden særlig store resultater, så det gad vi ikke,” siger Helge Padegaard, der er ansat ved erhvervskontoret i Svendborg Kommune og var en af projektlederne på Styrket Erhverv i Gadeplan. 

I stedet foreslog han, at initiativerne skulle have fokus på detailhandel, hvilket var ”fuldstændig uhørt”, fortæller han.

Ikke desto mindre blev han kontaktet af det daværende Vækstforum, og efter et års forhandling lå der et projekt på plads, der skulle indbefatte 100 detailvirksomheder i de fire kommuner, som man skulle hjælpe over en periode på tre år.

Efter et halvt år havde projektet 105 deltagende virksomheder og 60 på en venteliste og endte med at have mere end 300 virksomheder tilknyttet.

”Vi havde en idé om, at der var behov for det her, men vi havde ikke selv forudset den kæmpe interesse, der blev for det,” siger Helge Padegaard. 

”Meget ukommunalt”

Ifølge Helge Padegaard er den helt centrale grund til, at projektet blev en succes, at der fra starten blev tænkt kommercielt, og at projektet - med Helge Padegaards ord - var meget ”ukommunalt”. 

”Når jeg talte om bæredygtighed, talte jeg ikke om grøn bæredygtighed. Jeg talte om økonomisk bæredygtighed,” siger han:

”I skal ville det her. I skal ville tjene penge på det her. Og I skal allokere tiden til at gøre det,” lød beskeden til virksomhederne.

Foruden det kommercielle fokus på forretningsudviklingen var en anden af succeserne, at der blev taget afsæt i hver enkelt virksomhed og ikke i et teoretisk udgangspunkt.

At det netop var projektets fokus at tage udgangspunk i de enkelte virksomheders hverdag og konkrete udfordringer, kan genkendes af Jane Marie Jegind, der er erhvervs-, kultur- og turismechef i Langeland Kommune. 

Hun mener, at fokus på de ”små, sikre og synlige succeser,” hvor man kunne spore fremgang fremfor en ”højtflyvende og langt-ude-i-fremtiden-tilgang” gjorde, at det blev så stor en succes.

”For du kan sagtens finde en eller anden, der kommer og fortæller om, hvordan du skal lave smart nethandel. Og så sidder vi alle sammen bagefter og kigger på hinanden, og det forstod vi ikke en fløjtende kasket af,” siger hun:

”Jeg tænker, at vi alle sammen har oplevet, at så kommer der en konsulent, der virkelig er smart i en fart, og så forstod man ikke noget, når han var færdig.”

Det går ikke væk

Ifølge DetailWatch’ undersøgelse er det især e-handel, som flest anser som årsag til den øgede butiksdød. I rundspørgen svarer 79 pct. således at stigende e-handel er skyld i butiksdøden i bymidterne.

Her var det netop e-handel, der var et af de centrale emner, hvor de lokale handelsdrivende kunne tilbydes hjælp. 

Og her var beskeden fra Helge Padegaard til virksomhederne klar:

”Du er nødt til at komme ind i kampen og så gøre det på dine egen præmisser. Du er nødt til at have din egen forretningsmål. Du er nødt til at have økonomisk forståelse, du er nødt til at kunne bruge digitaliseringen, til at lave en kommerciel forretning. Du er nødt til at være synlig på nettet.”

Ifølge en rapport fra UCL, der havde til formål at evaluere projektets resultater fremgår det, at det er lykkedes at ”professionalisere og styrke” virksomhederne, når det kommer til digitalisering og optimering af deres e-handel.

”Ligeledes har projektet styrket virksomhedernes selvopfattelse og givet mange virksomhedsejere en personligt løft som følge af deres deltagelse i projektet,” står der i rapportens konklusion, hvor det også konkluderes, at der har været en øget omsætning samt jobskabelse som følge af projektet.

Flere af de deltagende virksomheder var udfordret på deres eksistens, fordi de alene havde deres fysiske butikker, men projektet gav dem muligheden for at supplere deres fysiske butik med webhandel samt markedsføring via sociale medier. 

Sådan lyder vurderingen fra Niels Milling, der sad i projektets styregruppe som repræsentant for Dansk Erhverv, som han dengang var regional direktør hos. 

”Det viste sig jo, at de evnede at gøre sig langt mere synlige og tydelige overfor en langt større kundegruppe, end de ellers normalt havde, og at de faktisk også fik et alternativt indtægtskanal gennem deres websalg. Det betød, at deres mulighed for at fastholde deres eksistens som detailhandel blev langt større,” siger Niels Milling.

De økonomiske udfordringer

På andenpladsen over emner, kommunerne anser som væsentlig årsag til, at butiksdøden vokser i bymidterne, finder man de økonomiske udfordringer. 

Det drejer sig om de seneste års stigende inflation og renter, ligesom stigende energipriser og en lavere forbrugertillid har været med ti at svække virksomhederne.

Og netop de økonomiske forhold er ikke noget, som Styrket Erhverv i Gadeplan har haft fokus på, da projektet fandt sted, før inflationen og renterne for alvor skød til vejrs. 

Derfor drømmer Jane Marie Jegind også om, at der kan komme en ny omgang Styrket Erhverv i Gadeplan, hvor der kan komme fokus på netop de økonomiske udfordringer, som har ramt mange virksomheder hårdt.

Omvendt fortæller Helge Padegaard, at det er hans opfattelse, at butikkerne i Svendborg ”har det godt”.

”Nu skal projektet jo ikke tage æren for det hele, men jeg er helt klart af den opfattelse, at de stadig bruger det, de har lært under Styrket Erhverv i Gadeplan, og at de hele tiden er nødt til at have fokus på deres bundlinje,” siger han.