Britisk inflation blev lavere end ventet i januar

Forbrugerpriserne fastholdt deres stigningstakst fra december, hvilket var under økonomernes forventninger.
Onsdagens britiske inflationsopgørelse giver igen forventninger til en rentenedsættelse i marts. | Foto: Jens Dresling
Onsdagens britiske inflationsopgørelse giver igen forventninger til en rentenedsættelse i marts. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Inflationen i Storbritannien var lavere end ventet i januar, hvor det underliggende prispres ikke steg så meget som frygtet af landets centralbank, Bank of England.

De britiske forbrugerpriser steg 4,0 pct. i januar i forhold til samme måned året forinden. Det er en fastholdelse af stigningstakten fra december og under økonomernes forventning om en acceleration til 4,1 pct., skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra det britiske statistikkontor.

Serviceinflationen, som er mere direkte knyttet til indenlandske omkostninger, accelererede til 6,5 pct. i januar.

Her havde økonomer adspurgt af Bloomerg News ventet en vækst på 6,8 pct., og Bank of England havde ventet 6,6 pct.

Mens den overordnede inflation forventes at genoptage sin afmatning, så pressede en stigning i energiregninger og basiseffekter priserne op i sidste måned.

Markedets forventninger til rentenedsættelser fra Bank of England blev skudt ned tirsdag eftermiddag i kølvandet af den amerikanske inflationsrapport, der viste en større end ventet vækst i forbrugerpriserne i januar.

Onsdagens britiske inflationsopgørelse giver igen forventninger til en rentenedsættelse i marts. Der ses nu en sandsynlighed på 6,3 pct. for en rentenedsættelse mod 0,7 pct. for en renteforhøjelse tirsdag. Mandag sås en sandsynlighed på 8,8 pct. for en nedsættelse.

Onsdag morgen ventes også tre rentenedsættelser i år sammenlignet med to tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også