Køkkenkoncern fastholder nedjusterede forventninger

TCM Group har i november reduceret omkostninger og afskediget 20 fuldtidsansatte som en konsekvens af et svagere marked. 
TCM GRoup står bl.a. bag Svane Køkkenet, Tvis Køkken, Aubo og Nettoline. | Foto: Udklip af tcmgroup.dk.
TCM GRoup står bl.a. bag Svane Køkkenet, Tvis Køkken, Aubo og Nettoline. | Foto: Udklip af tcmgroup.dk.
AF MARKETWIRE

Køkkenselskabet TCM Group fastholder sine nedjusterede forventninger efter et modvindspræget tredje kvartal, der også har medført en yderligere reduktion i funktionærstaben.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal.

I forbindelse med nedjusteringen den 18. oktober blev også meldt enkelte tal for blandt andet omsætning, der blev på 257,6 mio. kr. mod opgjort til 258 mio. kr. i forbindelse med nedjusteringen.

Svane og Tvis Køkken-koncernen henviste i nedjusteringen til svagere markedsforhold, højere hensættelse til potentielle tab på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og korrektion af transit indtægter.

”For at afbøde virkningen af det svagere marked har vi gennemgået vores omkostningsbase på alle områder for at sikre, at koncernen kan forbedre driftsmarginerne fremadrettet. Som et resultat af dette har vi i november 2023 yderligere reduceret vores funktionærstab med 20 fuldtidsansatte,” udtaler topchef Torben Paulin i regnskabet.

TCM Group skriver, at salget siden nedjusteringen har udviklet sig som ventet, og derfor fastholdes forventningerne til regnskabsåret 2023 om en omsætning i intervallet 1040-1090 mio. kr. og et justeret driftsresultat (EBIT) på 40-50 mio. kr.

Før den 18. oktober lød prognosen for omsætningen på 1050-1125 mio. kr. og for den justerede driftsindtjening (EBIT) på 68–90 mio. kr.


Tabel for TCM Groups regnskab for tredje kvartal af 2023:

Mio. kr.
Q3 2023
Q3 2022
FY 2022
Omsætning
257,6
265
1146,1
Bruttoresultat
47,0
49,7
234,0
Driftsresultat (EBIT)
1,8
15,9
96,9
Resultat før skat
-2,3
12,4
89,4
Periodens resultat
-1,7
9,7
70,5


TCM Groups forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved Q3 2023
18. oktober
Ved Q2 2023
Omsætning
1040-1090
1040-1090
1050-1125
Justeret EBIT
40-50
40-50
68-90


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også