Danskernes opsparing voksede i august trods højere renter og priser

Flere penge mellem danskernes hænderne kan potentielt være med til at øge forbruget i butikker og netbutikker.
De danske butikker vil helt sikkert håbe, at de stigende opsparinger vil komme salget til gode frem mod jul. | Foto: Jens Dresling
De danske butikker vil helt sikkert håbe, at de stigende opsparinger vil komme salget til gode frem mod jul. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Danskerne har trods høj inflation og kraftige rentestigninger formået stadig at spare op i løbet af det seneste år.

Det viser tal fra Nationalbanken onsdag.

I alt stod der 1.119,6 mia. kr. på danskernes opsparing i august. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til juli og 37 mia. kr. mere end i august året forinden.

”Danskerne har 1.120 mia. kr. stående på bankkontoen. De mange milliarder fungerer som en stødpude i en tid, hvor priserne har været på himmelflugt og taget solide lunser af budgettet,” skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Stigningen i danskernes opsparing er dog langt fra ligeligt fordelt, pointeres det.

”Det er i den forbindelse dog vigtigt at blive mindet om, at bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne, og langt fra alle vil kunne genkende sig selv i tallene,” skriver privatøkonomen.

En forklaring på de stigende opsparinger skal blandt andet findes i indkomstfremgangen som følge af et stærkt opsving i beskæftigelsen, vurderer Dansk Erhvervs seniorøkonom Kristian Skriver. Også renteindtægter fra opsparingen i banken bidrager til at polstre opsparingen, påpeges det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også