Her er vinderne af Dansk Industris e-handelspriser

Martin Thorborg, topchef i Visma Dinero, løb med Dansk Industri og Postnords nye pris for ledelse i e-handel, mens talentprisen gik til Rasmus Stouby fra Aarhus-virksomheden No Zebra.
Rasmus Stouby var både glad, stolt og en anelse nervøs, fortalte han, da han modtog prisen foran en lang række topskikkelser i dansk e-handel. | Foto: Dansk Industri
Rasmus Stouby var både glad, stolt og en anelse nervøs, fortalte han, da han modtog prisen foran en lang række topskikkelser i dansk e-handel. | Foto: Dansk Industri

Der var svedige håndflader hos flere af deltagerne til Dansk Industris konference torsdag, der havde fokus på talenter indenfor e-commerce.

En af deltagerne, Rasmus Stouby, der er marketingkonsulent i det digitale e-handelshus No Zebra, lagde heller ikke skjul på de svedige håndflader, da han som vinder af Dansk Industris pris eCom Talent Award 2023 fik overrakt den første af to titler på scenen foran de mange fremmødte.

Han vandt prisen foran de øvrige to nominerede i kategorien, som var Mikkel Cort, chef for e-commerce i webshoppen The Army Painter, og Simon Bjørn Rasmussen, international e-commerce-manager i kosmetikvirksomheden Australian Bodycare.

Juryen har ved tildeling af prisen lagt vægt på, at Rasmus Stouby er en visionær foregangsmand indenfor e-commerce, som ikke har berøringsangst for nye tiltag og nye teknologier og er klar til at hoppe ombord i nye tendenser og muligheder.

Meningen med prisen er at belønne og sætte spotlys på talenter i e-handel, som går foran som gode eksempler.

”Når det gælder e-commerce skal man ikke være berøringsangst for at prøve noget nyt. Der kommer nogle store spillere buldrende på det internationale marked, så man skal være omstillingsparat. For at kunne konkurrere på det store internationale marked skal man turde være lidt fræk,” siger Rasmus Stouby.

Martin Thorborg kunne skrive endnu en titel på cv'et, da han torsdag lod sig kåre som vinder af Dansk Industris nye talentpris for e-commerce-ledelse. | Foto: Dansk Industri
Martin Thorborg kunne skrive endnu en titel på cv'et, da han torsdag lod sig kåre som vinder af Dansk Industris nye talentpris for e-commerce-ledelse. | Foto: Dansk Industri

”Test, test, test”

Hovedprisen, der blev overrakt af Jacob Kjeldsen, branchedirektør og chef for e-commerce i Dansk Industri, gik til Martin Thorborg, der står i spidsen for it-virksomheden Visma Dinero, som har udviklet et online regnskabsprogram til små og mellemstore virksomheder.

I bedømmelsen lagde juryen vægt på, at Martin Thorborg er en af pionererne indenfor onlineforretning i Danmark og ikke kun har drevet en transformation med de virksomheder, han har skabt eller været ansat i, men andre store dele af Danmark.

”Al god e-commerce handler om at teste teste og teste. Man kan ikke mavefornemme sig frem til noget som helst inden for e-commerce,” siger Martin Thorborg til titlen.

Martin Thorborg vandt prisen foran de to øvrige nominerede, som var Bjarke Ruse Sejersen, adm. direktør og stifter af virksomheden Go Autonomous, og Thomas Øregaard Bredgaard, chef for e-commerce og digitale værktøjer i Grundfos.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også