Danskerne holdt pungen i lommen i juli måned

Detailsalget faldt med 4,4 procent i juli, viser tal fra Danmarks Statistik. Stor fald i salg af fødevarer.
Foto: Annika Byrde
Foto: Annika Byrde
AF RITZAU

På trods af inflation og stigende renter har salget i danske detailbutikker holdt sig nogenlunde stabilt, i hvert fald indtil nu.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget faldt med hele 4,4 procent i juli måned, når man korrigerer for sæson, inflation og antal handelsdage.

Det er det laveste salg i 30 måneder, og endnu mere voldsomt er det gået ud over salget af fødevarer og andre dagligvarer.

Det er dykket med 8,4 procent hen over måneden, ligesom tøjsalget også var 5,4 procent mindre end i juni.

Hos Dansk Erhverv er seniorøkonom Kristian Skriver overrasket over det markante fald, blandt andet fordi forbrugertilliden er tiltagende, og beskæftigelsen fortsat er stærk.

”Det er et meget kraftigt fald i detailsalget, som vi primært ser i forbindelse med økonomiske kriser, men jeg vil dog afvente tallene for august, før jeg erklærer økonomisk krise,” siger han.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, advarer da også mod at overfortolke tallene, fordi der kan være tale om et mere eller mindre tilfældigt udsving.

”Det kan eksempelvis spille ind, at det regnede i store dele af juli. Det sendte mange danskere på ferie, men kan også have betydet, at mange skruede ned for forbruget,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også