Dansk inflation er på et lavere niveau end resten af EU-landene i juli

Inflationen i EU-landene faldt i juli fra 6,4 pct. til 6,1 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.
Et fald i inflationen er positivt nyt for detailbranchen, der formentlig vil opleve mere købestærke forbrugere. | Foto: Carsten Ingemann
Et fald i inflationen er positivt nyt for detailbranchen, der formentlig vil opleve mere købestærke forbrugere. | Foto: Carsten Ingemann
AF RITZAU

Det går fortsat den rigtige vej for inflationen i EU-landene, selvom tempoet er droslet noget ned.

Tal fra Danmarks Statistik og de øvrige statistikbureauer i de 27 EU-lande viser, at inflationen i juli udgjorde 6,1 pct. på årsbasis.

Det er 0,3 procentpoint lavere end i juni, hvor det tilsvarende tal hed 6,4 pct.

Selvom inflationen tog et pænt hop opad i Danmark fra 2,4 til 3,2 pct. som følge af en højere elafgift, er vi stadig på femtepladsen på listen over lande med den laveste inflation.

Den føres an af Belgien, hvor priserne kun stiger med 1,7 procent om året, mens forbrugerne i Ungarn kæmper med årlige prisstigninger på 17,5 procent.

Det er hovedsageligt højere fødevarepriser, der holder inflationen oppe. I 23 af de 27 lande er fødevarer den varegruppe, der trækker forbrugerindekset mest op.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har et mål om, at inflationen skal ligge på omkring 2 pct. på årlig basis.

For at få den derned har ECB løbende hævet renten for at dæmpe efterspørgslen og forbruget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også