Inflationen fortsætter med at falde i de lande, som har euroen som valuta. Men det går langsomt.

I eurozonen faldt den til 5,3 procent i juli mod 5,5 procent i juni.

Det viser det første estimat fra EU’s statistikkontor, Eurostat, mandag.

Den udvikling kan Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke være tilfreds med, mener Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

”Dagens mudrede inflationstal fra Euroområdet holder utvivlsomt liv i spekulationerne om, hvorvidt ECB vil hæve den ledende rente yderligere i efteråret,” skriver han i en kommentar.

Centralbanker verden over bruger rentehævelser som et værktøj til at få inflation - prisstigninger - under kontrol.

Rentehævelser vil nemlig gøre det dyrere at låne penge. Det skal få forbrugerne til at bruge færre penge.

Ifølge basal økonomisk teori vil det påvirke priserne i nedadgående retning.

I sidste uge hævede ECB sin ledende rente med 0,25 procentpoint. Renten er dermed på sit højeste niveau siden 2001.

Selv om det går langsomt, er der dog fortsat udsigt til faldende inflation i eurozonen i de kommende måneder, mener cheføkonomen.

”Det vil primært ske som følge af, at priserne på energi, råvarer og fragt er faldet mærkbart,” skriver Tore Stramer i en kommentar.

Kigger man isoleret set på den såkaldte kerneinflation, er det bekymrende, at den fra juni til juli er uændret på 5,5 procent.

Sådan skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

”I sidste uge løftede Den Europæiske Centralbank renten til det højeste siden 2001 for at få banket inflationen ned. Men dagens tal er et lod på vægtskålen om, at den kan komme med endnu en renteforhøjelse til efteråret,” vurderer også han.

Kerneinflation er groft sagt inflation fraregnet prisudviklinger på energi og fødevarer.

Den stiger og falder ikke lige så hurtigt som det klassiske inflationsmål og betragtes af nogle økonomer som en indikator for, om prisstigninger på eksempelvis energi har spredt sig og bidt sig fast til resten af økonomien.