Coop køber jord til skovrejsning i Sydvestjylland

Dagligvarekoncernen er knap en femtedel af vejen mod sit samlede mål om at rejse 1000 hektar skov inden 2030. 
Jonas Engberg, klimachef hos Coop. | Foto: Stine Bidstrup
Jonas Engberg, klimachef hos Coop. | Foto: Stine Bidstrup

Coop har købt 66,7 hektar jord i Tistrup ved Varde, der lige nu bruges til at gro juletræer, men som efter handlen står til at blive Coops anden såkaldte folkeskov. 

Det skriver Jydskevestkysten, der også oplyser, at prisen ifølge Tinglysningen lød på 10 mio. kr.

Jonas Engberg, klimachef hos Coop, fortæller til mediet, at folkeskovene, ud over at hjælpe på Coops eget klimaregnskab, også skal være med til at styrke biodiversiteten i Danmark. Det er dog ikke nemt for Coop at skaffe den ønskede jord. 

”Det har vist sig vanskeligt, da dansk landbrugsjord er i høj kurs. Selv opkøb af ikke så god landbrugsjord, hvor vi gerne vil rejse skov, er dyrt,” siger Jonas Engberg til mediet. 

En del af Coops klimaplan

Igennem initiativet Coop Folkeskove, har koncernen forpligtet sig på at plante 1000 hektar skov og andre naturarealer inden 2030 i samarbejde med Hedeselskabet. 

Det skal være med til at bidrage til, at Coop kan nå netto-nul udledninger i 2030, fordi skov- og naturarealerne optager CO2. 

Den første folkeskov på 113 hektar ligger ved Holstebro og blev indviet i 2021. 

Med erhvervelsen af jorden ved Varde, har Coop således 180 hektar jord til skovrejsning og er snart en femtedel af vejen mod de 1000 hektar, der er selskabets ambition. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også