Danskere valfarter på shoppingtur til Sverige

Den lave svenske krone trækker et stigende antal danske besøgende til Malmø, og det mærker man bl.a. i storcenteret Emporia i Malmø, skriver Børsen.
Muligheden for at få mere for pengene trækker danske kunder til Malmø. | Foto: Jens Dresling
Muligheden for at få mere for pengene trækker danske kunder til Malmø. | Foto: Jens Dresling

En lav svensk kronekurs har gjort Malmø til et populært udflugtsmål for danske forbrugere, skriver Børsen. 

Ifølge Øresundsbro Konsortiet har antallet af smutture - fritidstrafikken - over Øresundsbroen fra Danmark til Sverige været rekordhøjt i første halvår, og det mærker man bl.a. i Emporia Shoppingcenter i Malmø, fortæller marketingmanager.

“Det er helt utroligt, så mange besøgende her har været fra Danmark de sidste tre-fire måneder. Når selv der er danskere i Systembolaget, så ved man, at den svenske kronekurs er lav,” siger Christina Holst, marketingmanager i Emporia Shoppingcenter.

Ud over centeret 170 butikker er det også butikkerne på gågaden i Malmø, der ifølge Christina Holst oplever flere danske besøgende.

Mens danskerne valfarter til Sverige, mærker vinhandler i Helsingør til gengæld, at svenskerne holder igen og køber mindre end normalt, fordi det er blevet dyrere for dem, skriver Børsen.

100 svenske kroner koster aktuelt 65 danske kroner. I begyndelsen af juli lå kursen på det hidtil laveste i det seneste år - her kostede 100 svenske kroner 63 danske kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter