Flügger Group tildeler betingede aktier til ledende medarbejdere

Tildelingen kommer i kølvandet af Flüggers regnskab for fjerde kvartal og dermed for helåret 2022/23.
Sune Schnack overtog i 2021 rollen som adm. direktør i Flügger som 30-årig. | Foto: Brian Karmark
Sune Schnack overtog i 2021 rollen som adm. direktør i Flügger som 30-årig. | Foto: Brian Karmark
AF MARKETWIRE/DETAILWATCH

Direktionen i Flügger Group har tildelt sine ledende medarbejdere i alt 12.200 betingede aktier.

Tildelingen kommer, dagen efter at Flügger fremlagde regnskab for fjerde kvartal og helåret 2022/23.

Halvdelen af de betingede aktier vil kunne udnyttes fra 1. januar 2024 og den anden halvdel fra 1. januar 2025.

For regnskabsåret 2022/23 endte nettoomsætningen på 2,55 mia. kr. – en marginal stigning fra 2,52 mia. kr. i 2021. Toplinjen landede dermed i underkanten af forventningerne til regnskabsåret, der lød på mellem 2,5 og 2,7 mia. kr.

Væksten er dog ikke drevet af flere solgte malerbøtter, men i stedet prisstigninger på især Flüggers to vigtigste markeder Danmark og Sverige.

Mens toplinjen landede inden for forventningerne, endte driftsresultatet (ebit) dog langt fra de oprindelige forventninger med et resultat på 43 mio. kr. og landede i stedet på 14 mio. kr.

For 2023/24-regnskabet forventer Flügger en nettoomsætning på mellem 2,5 og 2,7 mia. kr. – altså de samme forventninger som til 2022/23 – og et driftsresultat på 50-80 mio. kr. på grund af vigende salg til især privatkunder og stigende omkostninger.

For et år siden var forventningerne til driftsresultatet på 100-150 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også