TCM Groups bestyrelse og direktion har købt aktier for 1,5 mio. kr.

Aktieopkøbet kommer i kølvandet af køkkenkoncernens opkøb af Aubo Productions.
Torben Paulin står i spidsen for TCM Group, der står bag Svane Køkkenet, Tvis Køkken, Nettoline og nu Aubo Production. Han har en fortid som topchef i Boconcept. | Foto: Joachim Ladefoged
Torben Paulin står i spidsen for TCM Group, der står bag Svane Køkkenet, Tvis Køkken, Nettoline og nu Aubo Production. Han har en fortid som topchef i Boconcept. | Foto: Joachim Ladefoged
AF MARKETWIRE

Bestyrelsens fire medlemmer samt direktionen i køkkenkoncernen TCM Group har i forbindelse med mandagens rettede emission tegnet 23.408 nye aktier i alt til en samlet værdi af 1.509.816 kr.

Det fremgår af en fondsmeddelelse fra TCM.

TCM gennemførte mandag en rettet emission, hvorved koncernen sikrede sig et bruttoprovenu ved salg af nye aktier på 78,8 mio. kr.

I forbindelse med udbuddet har TCM solgt 1.221.419 nye aktier til en udbudskurs på 64,5 kr. Det svarer til en rabat på 3,4 pct. i forhold til mandagens lukkekurs i 66,8 kr.

Mandag oplyste TCM også, at den rettede emission skulle gennemføres med henblik på at sikre ”en robust kapitalstruktur efter erhvervelsen af Aubo og muliggøre potentielle strategiske investeringer og forretningsinitiativer”.

De nye aktier udgør 13,4 pct. af aktiekapitalen i TCM.

TCM Group opkøbte tidligere på måneden konkurrenten Aubo, der ligeledes gør sig primært i køkkener, men også i badeværelsesmøbler og garderober.

Prisen på gældfri basis er opgjort til 165 mio. kr., men med mulige earn-out-betalinger, der afhænger af den fremtidig udvikling, kan prisen stige til 225 mio. kr.

Aubo Production, som har base i vestjyske Aulum, omsatte i 2022 for 292 mio. kr.

”Aubo har stået højt på vores liste, fordi det har en høj omsætningsandel på det norske marked, hvilket er i tråd med vores strategi,” fortalte Torben Paulin, adm. direktør i TCM Group i et interview med DetailWatch og kaldte det ”et ret godt strategisk match.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også