Alibaba skifter ud i topledelsen

”Indtil selskabet igen kan levere vækst, tror jeg ikke, investorerne vil give meget for sådan en ledelsesændring,” siger analytiker.
Alibaba driver bl.a. onlinekæmpen Tmall, der er en kinesisk pendant til Amazon. | Foto: Str
Alibaba driver bl.a. onlinekæmpen Tmall, der er en kinesisk pendant til Amazon. | Foto: Str
AF MARKETWIRE

Den kinesiske teknologikæmpe Alibabas aktie falder med 4,8 pct. på markedet i USA, efter at Jack Ma, Alibabas stifter, overraskende har annonceret en udskiftning i topledelsen.

Daniel Zhang, der hidtil har været både formand og topchef for Alibaba, vil blive erstattet af to af selskabets medstiftere. Joseph Tsai sætter sig i formandsstolen, mens Eddie Wu sætter sig for bordenden i direktionslokalet.

”Udnævnelserne er positive, men markedet vil ikke bare lade tvivlen komme Alibaba til gode på grund af en udskiftning i ledelsen. Investorerne skal se fundamentale forbedringer i forretningen,” kommenterer Vey-Sern Ling, direktør i Union Bancaire Privee, ifølge Bloomberg News.

”Indtil selskabet igen kan levere vækst, tror jeg ikke, investorerne vil give meget for sådan en ledelsesændring.”

Daniel Zhang bliver i Alibaba, men vil fremover koncentrere sig om selskabets cloud-forretning.

Joseph Tsai, som ejer basketballklubben Brooklyn Nets, har siden 2013 været næstformand i Alibaba og har de senere år også arbejdet med virksomheder inden for digital valuta.

Eddie Wu er for tiden ansvarlig for Taobao og Tmall, som ejes af Alibaba.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også