Cigaretsalget fortsætter fald og er det laveste i 66 år

I 2022 blev der solgt 4,1 milliard cigaretter herhjemme. Det er 16 procent færre end sidste år.
Cigaretsalget toppede i 2006, hvor der blev solgt 8,2 mia. cigaretter. | Foto: Martin Lehmann
Cigaretsalget toppede i 2006, hvor der blev solgt 8,2 mia. cigaretter. | Foto: Martin Lehmann
AF RITZAU

Salget af cigaretter fortsatte i 2022 det fald, som mere eller mindre har stået på i over 15 år. Sammenlignet med 2021 blev der solgt 16 procent færre smøger sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.

I alt blev der solgt 4,1 milliard cigaretter. Det svarer til, at alle indbyggere i Danmark over 18 år har købt 854 cigaretter i 2022.

Selv om det for nogen kan lyde af meget, er det tværtimod det mindste salg af cigaretter i lang tid.

Ikke siden 1957 er der blevet solgt færre cigaretter på et år ifølge Danmarks Statistik. Salget toppede i 2006. Her blev der solgt 8,2 milliarder cigaretter.

Siden har salget været faldende, og de seneste ti år er det faldet med 40 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også