Danske Bank: Fald i Matas-aktie er ”overraskende” ovenpå årsregnskab

Efter præsentationen af årsregnskabet onsdag faldt Matas’ aktie knap 10 pct., og det er uventet, vurderer banken, der ikke ændrer sin anbefaling.
Matas-kæden driver omkring 260 butikker i landet samt webshops. | Foto: Matas/pr
Matas-kæden driver omkring 260 butikker i landet samt webshops. | Foto: Matas/pr
AF MARKETWIRE

Aktien i Matas faldt 9,7 pct. onsdag oven på selskabets årsregnskab, hvis resultat blev bedre end ventet. Derudover annoncerede selskabet en aftale om et nyt logistikcenter - den største investering i Matas’ historie.

”Med hele den støttende nyhedsstrøm finder vi aktiekursfaldet overraskende,” skriver Danske Bank en aktieanalyse.

Banken foretager efter regnskabet kun minimale ændringer i sin model for Matas-aktien i forhold til selskabets forventning til omsætning i 2023/24 og finjustering af nedskrivninger. Aktie-anbefalingen gentages ”køb” med et kursmål på 130 kr.

”Vi ser de nye produktkategorier og forretningsstrategien omni-channel som nøglefaktorer for vækst,” skriver Danske Bank i sin aktieanalyse.

Investerer i logistikcenter

Omni-channel er en tilgang til salg, marketing og kundesupport, der har til hovedformål at give kunderne en samlet brandoplevelse, uagtet hvilken kanal de bruger.

Forud for regnskabet meddelte Matas, at selskabet havde underskrevet en aftale om et nyt logistikcenter, der skal stå klar i foråret 2025. Det skal blandt andet muliggøre Matas vækst og er en del af selskabets langsigtede strategi.

Prisen på logistikcenteret forventes at lande i omegnen af 525-550 mio. kr., hvilket er på linje med Danske Banks estimat på 550 mio. kr.

Matas’ forventning til det indeværende regnskabsår 2023/24 er en organisk omsætning på 3-6 pct., og er derfor bedre Danske Banks udmeldte forventning på 3 pct. og det overordnet marked på 1 pct.

Torsdag formiddag falder aktien 0,1 pct. til 81,60 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også