Amerikansk tøjkæde på vej med fyringsrunde

Den amerikanske tøjkæde Gap ventes at gennemføre en omfattende fyringsrunde, oplyser Wall Street Journal. 
Den amerikanske tøjkoncern Gap varmer op til at fyre hundredvis af medarbejdere. | Foto: Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix
Den amerikanske tøjkoncern Gap varmer op til at fyre hundredvis af medarbejdere. | Foto: Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske tøjkoncern Gap, der udover at eje forretningerne af samme navn også er indehaver af Old Navy, Banana Republic og Athleta, vil skære i antallet af medarbejdere på sine kontorer. Flere hundrede skal fyres.

Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til unavngivne kilder.

Fyringsrunden ventes at blive større end den seneste i september, hvor 500 ansatte måtte forlade deres pladser i hovedkontorerne i san Francisco og New York. De afskedigelser var led i en plan om at spare 250 mio. dollar om året.

”Vores mål er at gøre organisationen fladere, skabe mere robuste roller og styrke individuelle medarbejdere, reducere lagene for at fjerne flaskehalse og træffe hurtigere og bedre beslutninger, skrev topchef Bob Martin i en intern melding til medarbejderne i sidste uge, hvor de første ansatte også blev informeret om, at de skal forlade Gap.

Gap falder tirsdag lidt over 5 pct. på børsen i New York.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også