Nyt butikskoncept vil udfordre norske dagligvarekæder og Normal

Den nye kæde vil udfordre det etablerede norske dagligvaremarked på ”mere autentisk og eksotisk mad” 
I Danmark er en række bazar-butikker i særligt København og Aarhus V med til at udfordre det etablerede dagligvaremarked på eksotiske varer. | Foto: Marie Ravn
I Danmark er en række bazar-butikker i særligt København og Aarhus V med til at udfordre det etablerede dagligvaremarked på eksotiske varer. | Foto: Marie Ravn

Den nye norske dagligvarebutik Fudi slår torsdag dørene op til sin første butik i Holmen Senter i Asker, og det skal være den første af 15 butikker i løbet af de næste fem år.

Det skriver E24 på baggrund af en pressemeddelelse fra selskabet.

Den nye kæde vil udfordre det etablerede dagligvaremarked på ”mere autentisk og eksotisk mad” og kombinere lave priser med et spændende udvalg. Kæden vil især fokusere på varer, som kan bruges til at lave billig og interessant mad, men vil styre uden om de varer, som allerede er godt dækket ind i de øvrige norske dagligvarebutikker.

”Bleer og vaskemiddel får de etablerede dagligvareaktører og udfordrer som Normal lov til at konkurrere om. Vi fokuserer på mad med aftenmåltidet i fokus,” siger Phillip Kvalnes, der er en del af holdet bag Fudi.

Blandt andet vil kæden tilbyde inspiration til populære retter fra Thailand, Japan, Korea, Indien, Italien og Mexico.

I Danmark er en række bazar-butikker i særligt København og Aarhus V med til at udfordre det etablerede dagligvaremarked på eksotiske varer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også