Svensk dagligvarekoncern sænker priserne på over 300 varer

Prisreduktionen for butikkerne vil gælde i minimum to måneder og træder i kraft 11. april.
ICA har været blandt de dagligvarekæder, der i det seneste år har oplevet en stor tilstrømning af kunder fra Danmark. | Foto: Miriam Dalsgaard
ICA har været blandt de dagligvarekæder, der i det seneste år har oplevet en stor tilstrømning af kunder fra Danmark. | Foto: Miriam Dalsgaard

Den svenske dagligvarekoncern ICA har valgt at sænke prisen med 5-25 pct. på over 300 varer, som både omfatter ICA’s private label-varer og andre leverandørers, skriver Dagligvarehandlen.

Produktkategorierne dækker alt fra brød, fjerkræ og ost til babymad og hygiejneprodukter.

Ifølge Eric Lundberg, adm. direktør for ICA Sverige, tager kæden nu første skridt sammen med nogle af dens leverandører på trods af den anstrengte situation med øgede omkostninger og inflation. 

”Med denne brede prisnedsættelse skaber ICA Sverige betingelserne for, at alle ICA-forhandlere kan sænke priserne for kunderne i deres butikker. Da hver ICA-forhandler bestemmer sit sortiment og fastsætter sine egne priser, vil kundetilbuddet og antallet af varer variere lokalt mellem forskellige ICA-butikker,” siger han ifølge nichemediet.

ICA har på baggrund af en meget svag svensk krone flere gange i løbet af det seneste år omtalt, at antallet af grænsehandlende danskere har været stærkt stigende.

Prisreduktionen starter 11. april og vil gælde minimum to måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også