Carrefour-topchef fortsætter i yderligere tre år

Alexandre Bompard fortsætter dermed i spidsen for Carrefours finansielle 2026-plan.
Alexandre Bompard har været topchef i Carrefour siden 2017. | Foto: Christophe Archambault
Alexandre Bompard har været topchef i Carrefour siden 2017. | Foto: Christophe Archambault

Den franske dagligvarekæde Carrefour har forlænget bestyrelsesformand og adm. direktør Alexandre Bompards embedsperiode med yderligere tre år, skriver Reuters.

Det betyder, at perioden nu står til at udløbe til det årlige aktionærmøde i 2026.

Forlængelsen betyder, at Alexandre Bompard fortsat kommer til at stå i spidsen for at eksekvere Carrefours strategiske plan frem mod 2026, som blandt andet indebærer et mål om et frit cash flow på mere end 1,7 mia. euro – 12,66 mia. kr. – ved udgangen af 2026.

Carrefour udtrykte i februar en stærk tro på, at dagligvarekoncernen kan opnå sine økonomiske målsætninger for 2023 og rapporterede i den anledning om et rekordhøjt frit cash flow på 1,26 mia. euro og endnu en stigning i driftsresulatet for året på trods af en rekordhøj inflation.

”Vi kigger frem i tiden med god tiltro,” lød det i den forbindelse fra Alexandre Bompard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også