Elektronikkæden Best Buy skuffer med prognoserne

Koncernchef spår presset marked i regnskabsåret 2023/24.
Best Buy er børsnoteret og blandt verdens største elektronikkæder. | Foto: Jim Vondruska
Best Buy er børsnoteret og blandt verdens største elektronikkæder. | Foto: Jim Vondruska
AF MARKETWIRE

Den børsnoterede amerikanske elektronikdetailkæde Best Buy skuffer med prognoserne for det igangværende regnskabsår, mens indtjeningen for det overståede fjerde kvartal lander højere end ventet af analytikerne.

For regnskabsåret 2023/24 venter Best Buy at nå en justeret indtjening per aktie på 5,70-6,50 dollar, hvilket skuffer i forhold til analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 6,75 dollar.

Også salgsforventningerne på 43,8-45,2 mia. dollar skuffer i forhold til analytikerprognosen på 45,74 mia. dollar.

I det forskudte fjerde kvartal faldt omsætningen 10 pct. til 14,74 mia. dollar, hvilket er på linje med analytikernes forventning på 14,76 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie faldt mindre end ventet til 2,61 dollar fra 2,73 dollar mod ventet et fald til 2,10 dollar.

”Vi tror, at makro- og sektorkulissen vil fortsætte med at være presset i regnskabsåret 2023/24 og vi vil fortsætte med at justere os dertil,” siger koncernchef Corie Barry.

Aktien indikeres 1,6 pct. lavere i torsdagens amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også