Just Eats milliardunderskud skyldes massive nedskrivninger

Under pandemien fusionerede Just Eat med konkurrenten Takeaway, og særligt opkøbet af Grubhub har vist sig at være en beslutning, der har kostet adskillige milliarder, skriver Financial Times.
Just Eat er Europas største udbringningsselskab. | Foto: Benoit Tessier/reuters/ritzau Scanpix
Just Eat er Europas største udbringningsselskab. | Foto: Benoit Tessier/reuters/ritzau Scanpix

Just Eat Takeaways seneste underskud på hele 5,7 mia. euro (42,4 mia. kr. ) er især påvirket negativt af et opkøb af den amerikanske leveringstjeneste Grubhub, som Just Eat købte for omkring 50 mia. kr. i 2021.

Også fusionen i juni 2020 mellem Just Eat og hollandske Takeaway, der skabte Europas største leveringsselskab, har trukket værdien af koncernen ned.

I alt har Just Eat Takeaway ifølge Financial Times nedskrevet værdien af selskabet med 5 mia. euro, svarende til omkring 37 mia. kr., således at selskabet i dag har en markedsværdi omkring 4,2 mia. euro – eller omkring 31 mia. kr.

Just Eat Takeaway har i længere tid forsøgt at finde en køber af Grubhub, men det er endnu ikke lykkedes.

Just Eat blev stiftet i Danmark i 2001 af en række iværksættere, deriblandt Jesper Buch, og efter nogle år flyttede selskabet til Storbritannien, hvor det i 2014 blev børsnoteret. I 2011 valgte Jesper Buch at frasælge sine aktiviteter i Just Eat for et større millionbeløb.

I dag opererer selskabet i lande som Danmark, Frankrig, Indien, Irland, Norge, Spanien, Schweiz og Storbritannien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også