Antallet af konkurser voksede i januar til 274. Dermed fortsætter tendensen fra anden halvdel af 2022 med, at flere virksomheder drejer nøglen. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig ser konkurserne også ud til at være rykket ud i virksomheder med flere ansatte.

Danmarks Statistik har kigget på, hvor mange job der gik tabt som følge af en konkurs i august til oktober sammenlignet med november til januar.

Mens antallet af konkurser i de to perioder er næsten ens, er antallet af tabte job vokset med syv procent. Eksempelvis gik det, der svarer til 1301 fuldtidsstillinger tabt i konkurser i januar. Inden for handel og transport gik 179 firmaer konkurs mod 129 i januar 2022.

I takt med at antallet af konkurser begyndte at stige, har økonomer peget på, at der ligger et efterslæb fra tiden med coronahjælpepakkerne.

Anderledes type

Hjælpepakkerne har ifølge flere økonomer holdt liv i virksomheder, der ellers under normale omstændigheder havde lukket og slukket.

Men der er ifølge seniorøkonom hos Sydbank Mathias Dollerup Sproegel en ny faktor, der kommer til at øge antallet af konkurser i 2023.

”2023 vil efter alt at dømme blive præget af en anderledes slags konkurser end 2022,” skriver han i en analyse.

”Hvor konkurserne i 2022 handlede om udløb af hjælpepakker i forbindelse med covid-19, så kan konkurserne i 2023 meget vel blive et resultat af en skrantende økonomi. Det er mere problematisk, da det kan presse ledigheden i vejret.”

Der er generelt mere skeptiske forventninger til 2023. Mathias Dollerup Sproegel er ikke den eneste økonom, der forventer flere konkurser.

Og det kan også aflæses i bankernes forventninger til hvor store beløb, de må nedskrive som følge af lån, der ikke kan betales tilbage.

Eksempelvis forventer Danske Bank at nedskrive tre milliarder kroner på udlån i 2023. I kontrast nedskrev Danske Bank udlån for 350 millioner kroner i 2021.