Dansk smykkefirma henter investering på 15 millioner

Fynsk oliemilliardær køber sig ind i By Biehl og tror på international vækst for selskabet, der laver smykker af genanvendt sølv og guld.
Charlotte Biehl er tidligere konsulent, men har siden 2010 været iværksætter med smykkefirmaet By Biehl. | Foto: Screenshot
Charlotte Biehl er tidligere konsulent, men har siden 2010 været iværksætter med smykkefirmaet By Biehl. | Foto: Screenshot

Designeren Charlotte Biehl udvider ejerkredsen i smykkefirmaet By Biehl og sikrer sig en tocifret millioninvestering til vækst. Det skriver Finans.

Bag indskuddet står milliardær Torben Østergaard Nielsen, grundlægger af olie- og shippingselskabet United Shipping & Tradion Company (USTC), og døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, der gennem familiens selskab Selfinvest har overtaget 25-33 pct. af ejerskabet.

”Selskabet har været på en løbende vækstrejse, og vi ser et stort langsigtet potentiale, især internationalt, og By Biehls grønne profil appellerer til Selfinvest,” oplyser investeringsdirektør i Selfinvest, Simon Seir Bjerrisgaard, med henvisning til, at By Biehls smykker produceres af genanvendt guld og sølv.

I forbindelse med investeringen er Simon Seir Bjerrisgaard indtrådt i bestyrelsen, fremgår det af det centrale virksomhedsregister, CVR.

Torben Østergaard-Nielsen (tv) og døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer er gået ind i smykkefirmaet By Biehl. | Foto: Pr-foto: Ustc
Torben Østergaard-Nielsen (tv) og døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer er gået ind i smykkefirmaet By Biehl. | Foto: Pr-foto: Ustc

By Biehl blev stiftet for 13 år siden af tidligere managementkonsulent Charlotte Biehl og har ud over iværksætteren selv også direktør for brandet, Carsten Ullits Olesen, i ejerkredsen. Selskabets smykker forhandles via egen webshop og de to flagskibsbutikker i henholdsvis København og Oslo samt over 300 forhandlere i Europa ifølge selskabets hjemmeside.

Det seneste resultat bød på et overskud på knap 700.000 kr. mod godt 2 mio. kr. året forinden. Et resultat, der kom ud af en bruttofortjeneste på 10 mio. kr., som var en stigning på 1 mio. kr. i forhold til 2020. 

Driftsresultatet faldt fra 3 til 2 mio. kr., mens egenkapitalen steg til 4,1 mio. kr. Selskabets gæld blev også øget og beløb sig til 8,7 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også