Norsk sportskæde frifindes i plagiatsag

Norske Sport Outlet er blevet frifundet i en plagiatsag, hvor den amerikanske skogigant Timberland havde sagsøgt sportskæden for plagiat af seks forskellige skomodeller.
Timberland er blandt andet kendt for denne sko, som den amerikanske skokoncern bl.a. har ment, at Sport Outlet har kopieret. | Foto: Jose Juarez/AP/Ritzau Scanpix
Timberland er blandt andet kendt for denne sko, som den amerikanske skokoncern bl.a. har ment, at Sport Outlet har kopieret. | Foto: Jose Juarez/AP/Ritzau Scanpix

Den norske sportskæde Sport Outlet er for anden gang blevet frifundet i en sag mod den amerikanske skokoncern Timberland, der gennem søsterselskabet TBL Licensing LLC havde sagsøgt sportskæden for at have efterlignet seks skomodeller. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Timberland anlagde retssagen i efteråret 2021, fordi skokoncernen mente, at Sport Outlet gennem sine mere end 75 butikker i hele Norge og gennem sin netbutik har solgt 10 forskellige sko, som ifølge amerikanerne har krænket ophavsretten. Omvendt beskyldte Sport Outlet Timberland for at forsøge at bruge sin økonomiske magt til at forsøge at knuse en konkurrent på det norske marked.

Men Gulating Lagmannsret, der er en appeldomstol, har ligesom ved første afgørelse i retten vurderet, at selvom skoene ligner, og at Sport Outlet kan have brugt Timberlands sko som inspiration, er der også klare forskelle. Og netop de forskelle lægger til grund for frifindelsen.

Afgørelsen betyder, at amerikanske TBL Licensing LLC nu må betale 1,76 mio. kr. i erstatning til Sport Outlet samt knap en halv million kr. i sagsomkostninger.

Timberland blev grundlagt i 1952, da grundlæggeren Nathan Swartz købte sig ind i Abington Shoe Company. I dag har Timberland indtægter for flere milliarder kroner hvert år.

Norske Sport Outlet slår sig op på at være lagertømning fra de bedste leverandører sat i system.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også