Modebrand åbner pop-up-butik midt i julehandlen

Elsk, der holder til i Klitmøller, åbner en pop-up-butik i Thisted over julen, skriver Nordjyske.
Foto: Screendump fra Elsks hjemmeside
Foto: Screendump fra Elsks hjemmeside

Modevirksomheden Elsk har midt i julehandlen valgt at åbne en pop-up butik i Thisted, der kommer til at danne rammen for selskabets første butik, skriver Nordjyske.

Det sker ifølge adm. direktør Lars Riis på trods af ”et hårdt marked for store og små” butikker i detailbranchen. At det bliver Thisted er dog ifølge direktøren ikke tilfældigt, da modevirksomheden, der hører hjemme i Klitmøller små 20 kilometer fra Thisted, føler et lokalt ansvar for at bakke op om det lokale gågade-miljø.

”Vi tror på, at det vil styrke vores brand endnu mere. Selvfølgelig skal vi drive en butik, der også har en fornuftig omsætning, men det vigtigste er, at vi fortæller vores historie. Vi har et brand, der er rigtig godt kendt især i Nordvestjylland, men vi vil gerne være endnu bedre til at fortælle vores historie, og i vores egen butik kan vi vise vores visuelle univers bedre, end de fleste forhandlere har mulighed for,” siger Lars Riis til Nordjyske.

Elsk har skrevet en kontrakt på pop-up-butikken, der løber indtil slutningen af januar. Herefter er håbet, at butikken på sigt kan blive et fast indslag.

Elsk kom i 2020/21-regnskabet ud med en bruttofortjeneste på 3,7 mio. kr. og et overskud på 900.000 kr. Selskabet sælger via egen webshop og forhandlere – hovedsageligt på den jyske vestkyst, hvor brandet er meget lokalt forankret.

Elsk er ikke den eneste webshop, der i denne juletid forsøger sig med en pop-up-butik. Også den nordjyske designvirksomhed Sackit, der bl.a. sælger lamper, høretelefoner, mobilopladere og møbler, åbner over seks uger en butik i Aalborg Storcenter i forsøget på at booste julesalget og for at komme tættere på kunderne.

”For Sackit er det en helt fantastisk mulighed for at høre, hvad vores kunder synes om vores varer,” lød det tidligere på ugen fra Kristoffer Glerup, adm. direktør i Sackit, i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også