Fire ud af ti onlinebutikker forventer lavere salg i fjerde kvartal

I en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv vurderer fire ud af ti virksomheder med nethandel, at omsætningen vil blive mindre i årets sidste kvartal i forhold til i 2021.
Niels Ralund er e-handelsdirektør i Dansk Erhverv | Foto: MAGNUS MØLLER
Niels Ralund er e-handelsdirektør i Dansk Erhverv | Foto: MAGNUS MØLLER

Tilbageholdende forbrugere, stigende inflation og renter dæmper forventningerne til salget i det vigtige fjerde kvartal blandt virksomheder med nethandel.

Det viser en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv blandt de virksomheder, der har helt eller delvis nethandel.

Ifølge undersøgelse venter fire ud af ti – eller 40 pct. – at omsætningen i kvartalet vil falde i forhold til sidste år. 25 pct. har forventninger om et øget salg, mens hver tredje forventer, at omsætningen vil ramme samme niveau.

Forventningerne til det vigtige kvartal med både black friday og julehandelen har ikke ligget lavere siden 2019, hvor Dansk Erhverv har taget temperaturen på e-handelsbranchen. Men det skal ses i lyset af en periode med stor vækst for onlinehandlen, siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

”Samme periode sidste år var der corona-restriktioner og feriepenge-udbetalinger. Nu er forbrugertilliden er i bund, renterne går op og det samme gør den generelle makroøkonomiske usikkerhed. Det kan man også mærke hos netbutikkerne, og derfor er det naturligt, at de er lidt nervøse for højsæsonen.”

Udgifter er steget

Adspurgt om forventningerne til salget på black friday forventer tre ud af fire butikker et salg på niveau eller mindre end sidste år, mens kun hver sjette forventer et større salg.

”Jeg vil dog sige, at hvis vi kan ramme niveauet for wlack week 2021, så er det omstændighederne taget i betragtning flot, for der var situationen helt anderledes. Udfordringen for netbutikkerne er så, at deres udgifter er steget markant.,” siger Niels Ralund.

I alt svarer 74 pct., at de vil holde black friday, mens seks pct. i år har fravalgt det - fire pct. hopper på vognene for første gang.

Dansk Erhverv har også spurgt virksomhederne til udviklingen i tredje kvartal og her svarer 21 pct., at omsætningen var på niveau med sidste år, mens 42 pct. svarer, at den faldt i forhold til tredje kvartal 2021.

Temperaturmålingen er foretaget blandt medlemmer af Dansk Erhverv og bygger på svar fra omkring 140.

Organisation venter sløjere black week for norske butikker

Helsekostkæde fordobler overskud trods nyt omsætningsfald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også