Kædedirektør har køreplan for Coop-fusion klar – men ikke nyt navn

Køreplan med 50 punkter skal forenkle og forbedre driften i Superbrugsen og Kvickly i forlængelse af kædefusionen - men et fælles navn står ikke øverst, siger kædedirektør.
Foto: PR/Coop
Foto: PR/Coop

Superbrugsen og Kvickly tager næste skridt i fusionen mellem kæderne med en 50 punkter lang køreplan, der skal styrke forretningerne, skriver Dagligvarehandlen.

Et fælles navn har dog lange udsigter, siger kædedirektør.

”Det er slet ikke der, vi er. Der er langt vigtigere ting at forholde sig til lige nu. Men når tiden kommer, tror jeg ikke, at det bliver noget stort problem,” siger kædedirektør for Superbrugsen og Kvickly, Kenneth Holmen Pedersen, der ikke vil uddybe de enkelte punkter i planen, før den er præsenteret for uddelere og varehuschef, lyder det.

Indtjening ramt

Coop tog i sommer konsekvensen af den markante ændring i dagligvaremarkedet og fusionerede Superbrugsen og Kvickly for at spare omkostninger og høste synergier i supermarkedkæderne, hvor indtjeningen er hårdt ramt.

”Situationen er, at indtjeningen i alle butikker er under pres, fordi kunderne køber mindre og køber meget mere på tilbud eller fra lavprissortimentet. Så indtjeningen er lavere, og samtidig eksploderer vores omkostninger, og det er en giftig cocktail,” sagde Kenneth Holmen Pedersen til DetailWatch i den forbindelse og uddybede, at det i første omgang handler om at styrke driften.

”Vi skal bruge den beslutningskraft og de muskler, der ligger i at akkumulere 25 mia. kr. ét sted, til at møde kundernes og butikkernes behov nu og her, så vi står stærkere i markedet i morgen. Det er på den korte bane vigtigere, end at der kommer nyt skilt på facaden på et tidspunkt.”

Ny Coop-kæmpe vil fastholde omsætning i svært marked: ”Udfordringerne er massive”

Sammenlægning af Kvickly og Superbrugsen koster flere stillinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også