Blomsterhandler dropper selvbetjening efter flere tyverier

Tre tyverier til en værdi på knap 30.000 kr. har fået Blomsterhuset Ramdal til at droppe muligheden for selvbetjening. Også i Sverige har ubemandede butikker været ramt.
Blomsterhuset Ramdal dropper igen muligheden for selvbetjening i butikkerne i Tørring og Hedensted. Men indehaveren nævner en automat som en fremtidig mulighed. | Foto: Marcus Emil Christensen
Blomsterhuset Ramdal dropper igen muligheden for selvbetjening i butikkerne i Tørring og Hedensted. Men indehaveren nævner en automat som en fremtidig mulighed. | Foto: Marcus Emil Christensen

Det er ikke længere muligt for kunder i Blomsterhuset Ramdal at benytte sig af selvbetjening i butikkerne, der ligger i Tørring og Hedensted, skriver Horsens Folkeblad.

Årsagen er, at tyve over tre omgange har låst sig ind i de ubemandede butikker udenfor åbningstiden med en sms-kode og stjålet varer for sammenlagt knap 30.000 kr. Seneste gang var lørdag den 8. oktober, hvor to personer låste sig ind i butikken ved hjælp af en telefon med taletidskort og gik ud med varer for omkring 15.000 kr. uden at betale. Politiet har allerede sigtet mistænkte i alle tre sager.

”Jeg vil så gerne yde den allerbedste service, og det er jo en ekstra service med selvbetjeningen, som jeg ved, at rigtig mange er glade for. Der er aldrig forsvundet så meget som et blad før nu, så det er så ærgerligt, at to respektløse mennesker skal ødelægge det for så mange,” siger indehaver Line Minea Ramdal til Horsens Folkeblad.

Blomsterhuset Ramdal er ikke den eneste detailvirksomhed, der forsøger sig med ubemandede butikker eller selvbetjening i øjeblikket. 7-Eleven har tidligere meldt ud, at kæden forventer at etablere omkring 50 ubemandede butikker i Danmark om fem år, mens også dagligvarekoncernen Dagrofa sætter skub i satsningen på ubemandede butikker.

Tyverier i Sverige

I februar åbnede Nærkøb Express, som ét af Dagrofas butikskoncepter hedder, Danmarks første ubemandede butik ved Faxe på Sjælland, og dagligvarekoncernen har sidenhen blandt andet åbnet en ubemandet Let-Køb på Frederiksberg i København.

7-Eleven har over det seneste år blandt andet åbnet en ubemandet selvbetjeningsbutik i Københavns Lufthavn, hvor kunderne scanner sig ind med sit betalingskort, tager sine varer og går ud igen.

Blomsterhuset Ramdal er dog ikke den eneste ubemandede butik, der er blevet udnyttet. I Sverige er antallet af indbrud og tyverier i de ubemandede butikker også steget, og det har eksempelvis ramt den svenske kæde Automat med 32 butikker.

”Fem af vores butikker har været udsat for omfattende tyverier, hvor varer til en værdi af mere end 1.000 svenske kr. er blevet stjålet,” har Edvin Johansson, grundlægger og ejer af AutoMat-konceptet, udtalt i september.

DetailWatch har tidligere lavet et tema om ubemandede butikker, som du kan læse artikler fra herunder:

Lokale købmænd og landsbyer kan få nyt liv med ubemandede butikker

Ubemandede butikker er del af 7-Eleven-plan om at fordoble omsætning på fem år

Dagrofa sætter skub i satsning på ubemandede butikker

Ubemandede butikker udsat for røverier på stribe i Sverige

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også