Bestseller overvejer at stoppe tøjproduktion i Myanmar

Tekstilvirksomheder, der får syet tøj i Myanmar, risikerer at bidrage til brud på menneskerettighederne i landet ifølge ny rapport. Mens britisk tøjkoncern har trukket sig, har Bestseller ikke taget endelig stilling, skriver Danwatch.
Bestseller har fortsat produktion i Myanmar, der kritiseres for at overtræde menneskerettighederne. | Foto: PR/Bestseller
Bestseller har fortsat produktion i Myanmar, der kritiseres for at overtræde menneskerettighederne. | Foto: PR/Bestseller

Modevirksomheder som Bestseller, der får produceret tøj på tekstilfabrikkerne i Myanmar, risikerer at bidrage til krænkelser af menneskerettighederne i landet efter militærkuppet i begyndelsen af 2021.

Det konkluderer en rapport fra organisationen Ethical Trading Initiative (ETI), der opfordrer internationale modeselskaber til ikke at få syet tøj i landet, skriver Danwatch.

Mens den britiske fast fashion modekoncern Primark har valgt at stoppe produktionen i landet helt, er danske Bestseller, der får produceret fra 26 fabrikker i landet, fortsat i tænkeboks, lyder det fra koncernens presse- og kommunikationschef Kasper Reggelsen.

“Vi kigger i øjeblikket indgående på ETI’s anbefalinger. Situationens alvor er helt åbenbar, hvilket også understreges, og der påhviler alle internationale virksomheder i landet et stort ansvar,” skriver Kasper Reggelsen i en skriftlig kommentar til Danwatch.

Kritik fra udenrigsminister

Bestsellers brug af tekstilfabrikkerne i Myanmar har tidligere været i søgelyset i kølvandet på militærkuppet og efterfølgende meldinger om vedvarende brud på menneskerettighederne. Det fik sidste år koncernen til at stoppe med at aflægge nye ordrer, før forholdene for arbejderne på tekstilfabrikkerne var undersøgt.

”Hvis vi bliver, risikerer vi uforvarende at støtte militærstyret, hvilket vi ikke ønsker, mens vi modsat efterlader over 48.000 mennesker uden job eller sikkerhed – under en pandemi – hvis vi forlader landet. Det er et meget betydeligt dilemma, og derfor vil vi, i dialog med myndigheder, NGO’er, øvrige danske virksomheder i Myanmar og eksperter, naturligvis overveje alle muligheder meget omhyggeligt,” skrev pressechef i Bestseller Kasper Reggelsen i en kommentar til Politiken i den forbindelse.

Koncernen afbrød i foråret 2021 samarbejdet med tre leverandører i Myanmar, der ifølge en FN-rapport havde økonomiske forbindelser til militæret i landet. Det skete i kølvandet på, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Politiken havde betegnet det som ”stærkt problematisk”, hvis det stod til troende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også