SF angriber Ecco for at sætte profit over døde ukrainske børn

Historien vil dømme både Ecco og Rockwool for aktiviteter i Rusland, som bekriger Ukraine, ifølge ordfører.
Ecco har været udskældt vidt og bredt for at fortsætte sin drift i den krigsførende nation. | Foto: PR / Ecco
Ecco har været udskældt vidt og bredt for at fortsætte sin drift i den krigsførende nation. | Foto: PR / Ecco
AF RITZAU

Både skokoncernen Ecco og isoleringsgiganten Rockwool bør skamme sig over deres aktivitet i Rusland, som bekriger Ukraine. Det mener finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Kritikken falder under en debat i Folketingssalen torsdag om regeringens forslag til finanslov.

”Vi må ikke glemme, at der er mænd, kvinder og børn, der slagtes af Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin) lige nu. Vi bliver nødt til at fortsætte vores støtte til Ukraine, for de kæmper også en kamp for alle os andre.”

”Jeg vil gerne fra Folketingets talerstol sige noget, der ødelægger den gode stemning. Skam jer Ecco, skam jer Rockwool, skam jer, der sætter profit over døde ukrainske børn. I er med til at legitimere Putin.”

”Jeg tror, historien vil dømme jer,” siger hun.

Ecco og Rockwool har fastholdt deres aktivitet i Rusland trods stigende pres om at følge i fodsporene på stadig flere vestlige virksomheder, der har forladt det russiske marked.

En afsked med Rusland vil være lig med en milliardgave til den russiske stat, og det vil ikke forkorte krigen, mener eksempelvis Rockwool.

Den russiske stat vil sandsynligvis overtage virksomhedernes aktiviteter, hvis de trækker sig, er argumentet. Det er sket for flere andre virksomheder, der har trukket sig.

Eccos markedsføring i Rusland møder kritik

Eccos overskud skrumper i nyt regnskab

Sport 24 dropper nye ordrer hos Ecco efter fortsat Rusland-drift

Endnu flere forhandlere og butikker lægger afstand til Ecco

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også